Jakob Ellemann-Jensen kritiserer partierne bag finansloven for at kræve skatter ind for at finansiere et øget forbrug.

Venstres formand mener det bliver dyrere at være helt almindelig dansker, dyrere at drive virksomhed og vanskeligere at skabe arbejdspladser. Sådan lyder Jakob Ellemann-Jensen (V) reaktion efter regeringen med støtte fra Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativets finanslovsaftale, skriver TV2 Nyheder.

Oppositionslederen mener, at aftalen fokuserer mere på at bruge penge, end på at skaffe og tjene penge.

- Dansk økonomi står stærkere nu end nogensinde, og i den situation vælger man altså at bruge rub og stub. Jeg kan godt forstå fristelsen til at bruge de mange, dejlige penge, men når man ligefrem begynder at hive ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug i den situation, vi er i nu, så bekymrer det mig, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 Nyheder.