Mængden af CO2 i verden er påvirket af de processer, der frembringer CO2, og dem der fjerner CO2. De fleste tanker og debatter omhandler dannelsen, fortæring og forbrænding med videre , men fjernelsen er jo mindst lige så vigtig.

Og her må det slås fast, at det er kun friske grønne blade og nåle, der kan fjerne CO2.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ligeledes er det vigtigt at påpege, at en mark eller skov kun præsterer en netto fjernelse af CO2, hvis den producerer biomasse, der fjernes fra marken. På en brakmark eller en urørt skov, vil henfald af det dannede organiske stof genudsende den fjernede CO2.

For eksempel vil en hvedemark, hvorfra der fjernes 10 ton kerner plus halm/hektar, samtidig have fjernet 15 ton CO2 fra luften og produceret en tilsvarende mængde ilt.

Det helt overordnede er således, at det bedste landbruget kan gøre for klimaet, er at producere så meget (tørstof)som overhovedet muligt på deres marker.

Går man så ned i detaljen, er det samtidig vigtigt, at muldlaget bevares, da det binder kulstof og understøtter fremtidig produktion. Det er heldigvis sådan, at føres afgasset biomasse, inklusiv halmen, tilbage til jorden, vil muldlaget kunne bevares.

Og på sure mosejorde skal man helst undgå at tilføre jorden luft for eksempel ved pløjning. Men der kan produceres en masse græs med videre på sådanne jorde, uden det går ud over kulstofbanken i jorden. Endelig findes der også en masse andre miljøaspekter, der ikke har noget med klimaet at gøre, men som man naturligvis også bør skele lidt til, uden dog at glemme, at drivhuseffekten på nuværende tidspunkt er den største trussel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaet

I relation til klimaet er det således helt helt forkert, at udtage jord fra effektiv landbrugsdrift.

Set med globale briller, er braklægning af landbrugsjord i et rigt land også hamrende usolidarisk, og vil fremme mere afbrænding af Amazonas med videre.

Danmark bør være et internationalt fyrtårn og eksempel, og det vil vi være, hvis vi kan øge fjernelsen af CO2 og derved øge udbuddet af ikke fossile produkter. Kun derved kan man udfase de fossile.

Det er derimod et rigtigt dårligt signal, hvis vi intensiverer opkøb af biomasse i udlandet, træ, flis, foder med videre, for blot at braklægge vores egen jord.

Sidst, men ikke mindst, skal den grønne omstilling virkelig lykkes, vil aldrig så meget strøm fra sol og vind kunne hindre , at vil vi i komme til at mangle organiske kulstofprodukter til fremstilling af medicin, textiler og plastik med videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så derfor gode landmænd: Klem på med at omdanne mest mulig CO2 til biomasse af alle arter!