Landmændenes interesseorganisation Bæredygtigt Landbrug (BL) stævnede for tre år siden to offentlige styrelser for at handle i strid med EU-retten. I denne såkaldte vandplanssag har BL stævnet Natur- og Erhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA).

BL mener ikke at styrelserne har udvist tilstrækkelig faglighed i deres udarbejdelse af sine vandområdeplaner. Desuden mener BL, at usikkerhed og fejlslutninger har præget planernes tilblivelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
- Konsekvensen er, at man samtidig braklægger en tredjedel af dansk landbrugsjord, siger Jørgen Evald Jensen, der er BL's faglige direktør. Pressefoto.

Sagen kører nu ved Højesteret og handler i følge BL om at imødegå en stor braklægningstrussel. Derfor mener foreningen også, at sagen har fået ny aktualitet efter at regeringen har fremrykket kravene om efterafgrøder, og at den kan stikke en kæp i hjulet på regeringens kvælstofplaner.

- Vi forudså det her, allerede da vi stævnede staten. Efterafgrøde-kravene har været der hele tiden - de er bare blevet rykket et år frem, forklarer Hans Aarestrup, der er direktør i BL.

- Man kan kun gøre det, der lægges op til, på dyrkningsfladen, hvis man samtidig braklægger en tredjedel af dansk landbrugsjord. Det kan godt være, det ikke er det, politikerne har i tankerne - men det er konsekvensen af det, politikerne sætter i værk, supplerer Jørgen Evald Jensen, der er foreningens faglige direktør.

Forkert fokus

Eksempelvis har Bæredygtigt Landbrug hele vejen igennem været fortørnet over, at der i planerne bliver fokuseret på kvælstof-reducerende tiltag i områder, hvor der ingen kvælstofproblemer er.

Ifølge lovgivningen skal der foretages nødvendige konsekvensvurderinger, inden der foretages sådanne kraftige indgreb - hvilket ikke er sket. Bæredygtigt Landbrug gør således gældende, at den danske implementering strider mod EU-retten - og man forsøger derfor at få Højesteret til at sende vandplanssagen videre til EU-Domstolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer aldrig nogensinde i mål med at nå ned på de ønskede 44.700 tons kvælstof. Ikke medmindre man vil afvikle dansk landbrug. Og det vil kræve enorme offentlige summer at godtgøre danske landmænd for disse indgreb. Men det håber vi som sagt at få rettens hjælp til at forpurre, siger Jørgen Evald Jensen.