I 2018 producerede Danmark rekordmeget energi ved at afbrænde biomasse. En stadig mindre andel af brændslet kommer fra udnyttelse af biologiske affaldsprodukter, mens mere kommer fra importeret træ.

Halm, brænde, træpiller og andet biologisk materiale bliver i stigende grad omsat til energi på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2018 producerede Danmark 182 petajoule (PJ) energi fra såkaldt biomasse, hvilket er 33 procent mere end for fem år siden, og mere end tre gange så meget som i 1995, skriver Danmarks Statistik.

Stadig mere af den danske energi fra biomasse laves især af skovflis og træpiller, som importeres fra udlandet. I 2018 måtte Danmark importere 37 procent af den biomasse, som blev brugt i årets produktion af energi, hvilket er den højeste andel nogensinde.

Helt op til begyndelsen af nullerne kunne Danmark stort set producere energi fra biomasse uden brug af importerede materialer, hvorefter importens andel af den samlede biomasse anvendt til energiproduktion i Danmark er steget år for år.

Stor import

Viceformand hos L&F, Thor Gunnar Kofoed ærger sig over den store import.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er ærgerligt, at en større og større del af den danske produktion af vedvarende energi baseres på importeret biomasse. Vi har fortsat mange ubrugte, danske ressourcer af bæredygtigt flis fra skove og flerårige energiafgrøder som for eksempel pil. Pil giver for eksempel store klima- og miljømæssige gevinster samtidig med, at pil har en kort CO2-cyklus. Derudover bliver næsten halvdelen af produktionen af halm fortsat pløjet ned, siger viceformand fra Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

- Der er et stort potentiale i dansk biomasse, der ikke kun kan anvendes til forbrænding. I dag kan vi også anvende en del til biogas og inden længe til pyrolyse-anlæg. Alene fordi, at biogas og syntesegasser forventes at fortrænge fossilt naturgas inden 2050, siger viceformanden i L&F.

Biomasse fra affald

I takt med at forbruget af biomasse er steget, så har fordelingen mellem forskellige typer af biomasse ændret sig meget. Mere og mere af biomassen til energiproduktion kommer fra træ, mens en mindre andel kommer fra bionedbrydeligt affald og halm, skriver Danmarks Statistik.

Fra 1995 og helt op til 2008 udgjorde bionedbrydeligt affald og træaffald i omegnen af 28-40 procent af al biomasse brugt i dansk energiproduktion. Siden 2008 er denne andel stort set faldet år for år, så den i 2017 og 2018 lå på sit hidtil laveste niveau på i omegnen af 16-17 procent.

I absolutte tal producerede danske kraftværker og virksomheder 30 PJ energi fra bio- og træaffald i 2018, hvilket er 67 procent mere end de 18 PJ, som blev produceret i 1995.

Energiproduktion fra bionedbrydeligt affald og træaffald er altså steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. Energiproduktion fra biologiske affaldsprodukter lå i 2018 kun lidt over niveauet fra midten af nullerne, mens energiproduktion fra for eksempel træpiller er steget markant.

Forbruget dækket af import

Importen af biomasse er især vigtig for at dække Danmarks behov for træpiller og skovflis. Importen af træpiller dækker 96 procent af det danske forbrug i 2018, mens importen af skovflis dækker 26 pct. af det danske forbrug det år, skriver Danmarks Statistik.

Træpiller og skovflis stod for henholdsvis 32 og 14 procent af Danmarks produktion af energi fra biomasse i 2018.

Danmark importerede 3,8 millioner tons træpiller i 2018. Knap halvdelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 19 procent af Danmarks import af træpiller.

Danmarks import af træpiller er steget kraftigt over en årrække og var 88 pct. større i 2018, end den var i 2012. Danmarks import af træpiller fra USA og Canada har haft den mest markante vækst, her er importen næsten femdoblet på fem år.

Tilbagegang i halm

Halm har set størst relativ tilbagegang siden halvfemserne. Modsat skovflis og træpiller, så dækker Danmark sit forbrug af halm til energiproduktion uden import. Halm stod for 21 PJ energi i 2018, svarende til 12 pct. af energiproduktionen fra biomasse det år. Halmens andel i det danske biomasseregnskab er faldet kraftigt i årenes løb. Således stod halmen med 13 PJ produceret energi for 26 procent af den danske energiproduktion fra biomasse i 1995.

Energiproduktion fra halm er altså, ligesom det var tilfældet for bioaffald, steget i årenes løb, men ikke lige så hurtigt som andre typer af biomasse. De danske husholdninger står for en fjerdedel af biomasse-energiproduktionen Biomasse afbrændes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og energi. Virksomhederne står for 75 procent af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 25 procent.