Omsætningen steg fra 2017 til 2018 med 2,4 procent til 9,8 milliarder kroner hos medlemmerne af Dansk Maskinhandlerforening.

Formand Jens-Aage Jensen gør dog opmærksom på, at tallene ikke kan tages som et direkte udtryk for en generel omsætningsstigning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal huske at korrigeres for prisudvikling, inflation samt til- og afgang af medlemmer, sagde han.

Fem års data

Dansk Maskinhandlerforening har på baggrund af ofefntligt tilgængelige regnskabstal fra 116 maskinforretninger analyseret, hvordan det er gået i de enkelte maskinforretninger de fem år fra 2013 til 2017.

- Vi har foretaget en gennemgang af medlemskartotek og CVR-numre, og talmaterialet er bearbejdet af interne medarbejdere hos Dansk Maskinhandlerforening og efterfølgende af Kapitalbørsen, fortalte Jens-Aage Jensen.

En af hovedkonklusionerne er ifølge formanden, at der i de fem år har været en positiv udvikling i bruttofortjenesten til 12,3 millioner kroner i gennemsnit - et plus på 1,7 millioner kroner i forhold til 2017.

- Det primære resultat er i positiv udvikling til 1,6 millioner kroner i gennemsnit, hvilket er det næstbedste regnskabsår siden 2013, der toppede med 1,8 millioner kroner, sagde Jens-Aage Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjede, at tre virksomheder fortsat slider med negativ egenkapital og negativt resultat - det er en færre end i 2017.

For lav soliditet

- Den gennemsnitlige soliditet i 2018 er på 26,7 procent, hvilket er på niveau med 2014, men et markant fald på 3,8 procent i forhold til 2018, sagde formanden og konstaerede, at hele 35 maskinhandlervirksomheder har for lav soliditet. Og fem har negativ soliditet.

- I de fleste banker er der et kravet på 20-25 procent, fortalte han og konstaterede, at en for lav soliditet kan påvirke niveauet for de finansielle omkostninger i virksomheden, sagde Jens-Aage Jensen.

Desuden fortalte han, at ni ud af de 35 virksomheder med lav soliditet har et negativt resultat.

Større balance

Den samlede balance ifølge undersøgelsen steget markant fra 31,8 millioner kroner til 38,9 millioner kroner i gennemsnit i 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varebeholdningen er steget og udgør nu 24.375 millioner kroner mod 20.680 millioner kroner i 2017. Og fem virksomheder har nedbragt den kortfristede gæld, mens ni har øget den kortfristede gæld.