Indenfor en kort årrække skal cirka 14.000 landbrugsejendomme have ny ejer. Det viser tal fra Seges, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse..
Men unge landmænd har mere end overordentlig svært ved at komme til. Pengeinstitutterne kræver enorm stor egenkapital af dem, og det betyder, det er stort set umuligt at finansiere en ejendom.
Agri Nord har derfor i går sat en række branchefolk stævne i Agri Nord Idrætscenter i Aalborg. De gav deres bud på mulige løsninger på knuden.
200 landmænd, landbrugsskoleelever, bank- og kreditforeningsfolk, landbrugsmæglere og andre samarbejdspartnere var mødt op for at høre om udfordringer og mulige løsninger.
Blandt oplægsholderne var blandt andre Nordjyske Banks direktør Claus Andersen og Karsten Brixen, der er landbrugskundechef i Vækstfonden.
Ejerskifte er muligt
Hos Vækstfonden, der tilbyder både etableringslån og vækstlån til unge landmænd, hører de ofte, at det ikke kan lade sig gøre for en ung at få finansieret et landbrug.
- Men det har jeg svært ved at se. Det kan godt lade sig gøre, sagde han.
Vækstfonden når snart et udlån på 400 millioner til landbruget i år og har cirka 1.000 landbrugskunder i deres fond.
Han understregede dog også, at det kræver den rigtige mand på den rigtige ejendom for, at det lykkedes.
For Vækstfonden kræver meget af den unge landmand. Uddannelse, erfaring fra driftslederstilling og en stor forståelse for at drive forretning.
Manden er vigtigst
Bankdirektør i Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank, Claus Andersen, var enig med Karsten Brixen i, at skal der lånes penge ud til en landmand, så skal han have evnerne.
Blandt andet skal han have uddannelsen, dokumentation for at kunne skabe resultater og en gennemarbejdet plan for forretningen.
- Det er afgørende, at han har sans og interesse for forretningsudvikling og ikke kun er god til stald og mark, siger bankdirektøren, der har nettoudlån og garantier til landbruget i sin bank for cirka 4 milliarder kroner.
Kan den unge landmand leve op til de krav, banken stiller, er det ikke afgørende, hvor stor en egenkapital han har, skriver Agri Nord.
- Vi har en tommelfingerregel om egenfinansiering på 20 procent, men mindre kan også gøre det, sagde bankdirektøren.
Han viste forsamlingen tre konkrete eksempler på finansiering af landbrug til mellem 30 og 44 millioner kroner til med egenkapital fra 700.000 til 1,1 million kroner.
Egenfinansiering behøver ikke være en opsparing, men kan også være lån fra vækstfonden eller sælgerfinansiering.
Nye ejerformer i fremtiden
Selvstændig mælkeproducent Rasmus Sudergaard fortalte om, hvordan han er blevet selvstændig i samarbejde med en ekstern investor. Det betyder, at han lejer sig ind på gården.
Han har altså ikke været ude at låne og købe, men har lavet en anden forretningsmodel.
På vejen dertil har han arbejdet med mange forskellige muligheder for etablering.
Der er ingen tvivl om, at der kommer mange forskellige ejerforhold indenfor landbruget. Allerede nu ser strategisk rådgiver Peter Møller, Agri Nord, mange forskellige konstellationer.
- Vi kommer til at se meget mere af det fremover, vurderer han.
Et samspil er optimalt
En manglende forståelse mellem de yngre og de ældre er udover økonomien en væsentlig årsag til, at ejerskifterne ikke lykkes, skriver Agri Nord i pressemeddelelsen.
Derfor havde Agri Nord inviteret hjerneforsker Peter Lund Madsen til at give sit bud på, hvorfor de to generationer i nogle tilfælde har svært ved at nå til enighed.
Et af buddene fra hjerneforskeren er, at den unge generations hjerne er bedre til at acceptere og fange nye ideer end den ældre generation.
Det skyldes, at den ældre generation har brugt længere tid på at lære det gamle, som de derfor kan meget bedre end de unge.
- Derfor løses problemstillinger oftest bedst, når der er to forskellige synspunkter på sagen, sagde hjerneforskeren.
