Tirsdag døde en 22-årig kvinde som følge af de kvæstelser, hun pådrog sig i en trakfikulykke fredag aften, skriver jv.dk. Ulykken skete syd for Vojens, da kvinden i en personbil kørte ind i en vogn spændt efter en traktor. Ifølge jv.dk blev kvinden først kørt til Aabenraa Sygehus i ambulance, men blev senere overført til Odense Universitetshospital med politieskorte. Politiet efterforsker stadig ulykken, og der er endnu ikke sigtet nogen i sagen.