Det eksisterende landbrugsværksted bliver samtidig udvidet til mere end dobbelt størrelse. Alt sammen for at skabe plads til brands som Case IH, Krone, Amazone og Kverneland.

- Velfungerede fysiske rammer er en forudsætning for, at vi kan udvikle os og møde fremtidens krav, men mursten gør det bestemt ikke alene, siger indehaver af Yding Smedie & maskiner, Jeppe Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han understeger også betydningen af fagligt dygtige og servicemindede medarbejdere.

Alle samlet

Allerede i forbindelse med overtagelsen af Horsens Maskiner for to år siden var indehaver Jeppe Rasmussen klar over, at en udvidelse ville være nødvendig for at huse alle forretningsområder og medarbejdere.

- Vi regner med, at den nye hal står klar til jul. Og så flytter de medarbejdere, der fortsat er i Yding ellers ind i løbet af januar og februar. Vi glæder os meget til at få samlet hele virksomheden på samme adresse på Egeskovvej 11, siger Jeppe Rasmussen.

I den ene ende af den nybyggede hal indrettes værksted, administration, kantine og mødelokaler. I den anden halvdel skal nye og brugte maskiner udstilles. Yding Smedie & Maskiner har som led i udvidelsen købt et tilstødende jordstykke på 15.000 kvadratmeter. Det skal anvendes til forsøg og testkørsel.

- Vi har allerede taget vores testareal i brug. I år har markrobotten Farmdroid sået roer. Da vi efterfølgende holdt demo-dag, kunne vi fremvise resultatet af robottens arbejde, siger Jeppe Rasmussen.