Gammel landbrugstraktor tippede og klemte 24-årig kvinde ihjel.

Mandag eftermiddag skete et tragisk dødsfald på en lollandsk landejendom på Koholtvej ved Bandholm. En 24-årig kvinde var i gang med at udføre noget havearbejde, da en gammel landbrugstraktor tippede bagover.

Det skriver Folketidende.dk.

Da det tunge køretøj tippede, kom kvinden i klemme. En pårørende overværede ulykken og slog alarm. Få minutter efter ankom en paramediciner og politiet, som fik trukket kvinden fri af traktoren.

En læge ankom også til stedet, og der blev rekvireret en helikopter. Men desværre stod kvindens liv ikke til at redde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Omstændighederne omkring ulykken skal nu klarlægges nærmere af Arbejdstilsynet.