På Agritechnica 2019 vil flere forskellige producenter af gødningsspredere vise den seneste teknologi, hvor gødningen bliver spredt endnu mere præcist.

Udviklingen inden for gødningsspredere står bestemt ikke stille, og det er ret interessant at se, hvor mange nyskabelser, der præsenteres hvert år. I år er bestemt ingen undtagelse, hvor Rauch kan kompensere for sidehæld, Kverneland kan aflæse tildelingskort mere individuelt, Amazone kan sørge for en bedre foragerkontrol og danske Bogballe opgradere på deres L-serie af gødningsspredere. Bredal tager endnu engang XE-spredebordet på de store bugserede spredere med til Hannover, hvor blandt andet den nyeste sektionskontrol er at finde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kompenserer for sidehæld

Multirate kalder Kverneland det nye aflæsning af tildelingskort til producentens gødningsspredere, hvor det nu er muligt at læse op til otte delingsfelter ad gangen på tværs af spredebredden.

- Det betyder i praksis at højre side af sprederen måler fire felter, ligesom venstre side af sprederen måler fire felter, og ud fra de fire felter tildeler sprederen et gennemsnit af doseringen - uafhængigt af de to tallerkener, fortæller Jesper Svendsen, produktchef hos Kverneland.

Tyske Rauch viser på Agritechnica HillControl, som er et automatisk kompensering for gødningsspredere på sidehæld. Sidehæld på tværs af kørselsretningen kan give et uens spredebillede, men med et gyoskop måler Rauch hele tiden den konkrete hældning og flytter derefter nedfaldspunktet for gødningen, så de enkelte tallerkener hele tiden sørger for at opretholde et jævnt spredebillede.

rich-media-2
Med HillControl kan Rauch kompensere for sidehæld på gødningssprederen. Foto: Rauch.

Foragerkontrol

CurveControl kalder Amazone det nye foragerkontrol til producentens spredere, hvor en automatisk GPS-kontrol sørger for at tænde og slukke ikke bare sprederen, men også spredebilledet. Ved stadig større arbejdsbredder er det endnu mere vigtigt, at spredebilledet i forageret tændes og slukkes skiftevis, om der køres ind i et nyt træk, eller ud af et træk.

- Spredebilledet ændres så det bliver mere fladt, når der køres ud af et træk, fortæller Anders Clemmesen, produktchef hos Brøns Maskinforretning, som er den danske Amazone importør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Amazone kan ændre spredebilledet ikke bare ved udkørsel i forager, men også når der køres langs med skel. Foto: Amazone.

- Det betyder, at man ikke behøver køre langt ud i forageren for at være sikker på, at der ikke bliver nogle helligdage.

Rauch viser også en helt ny form for sektionskontrol til den luftbaseret gødningspreder. MultiRate Control kalder Rauch systemet, hvor den 30 meter gødningsspreder nu har fået 30 sektioner på spredebommen. Gødningen aflukkes derfor for hver meter ved forager, eller omkring områder i marken, som ikke skal have gødning. Informationerne kan eventuelt komme fra et tildelingskort.

Det hele sker i praksis med 30 Canbus-styret doseringsenheder, som føder de 30 udløb på bommen, som kan styres elektronisk og dermed lukkes ned enkeltvis. I følge Rauch skulle det sparer hele 23 procent gødning på en typisk bedrift.

Danske nyheder

Både danske Bredal og Bogballe har også nyheder med til Hannover, hvor Bogballe viser en ny L-serie med mulighed for langt større grad af elektroniske løsninger. Bredal tager XE-spredebordet med, som blev præsenteret for to år siden. Nu er man klar med en fuld integreret sektionskontrol på bordet, så man undgår overlap, når der spredes gødning på imponerende 48 meters bredde.