Klima er temaet for delegeretmøde 2019 i dag i L&F. I sin beretning lagde Martin Merrild stor vægt på landbrugets vilje og ønske om at være med til at løse verdens klimaproblemer.
- Vi skal for verdens skyld finde løsninger, så vi kan lave fødevarer uden klimapåvirkning. Landbruget vil udvikling. Vi forsker i, hvordan vi med det rette foder kan få køerne til at bøvse mindre - ja, sågar om vi kan opsamle noget af den udledning med emhætter i staldene, sagde Martin Merrild, formand for L&L i sin beretning.
Formanden talte for udvikling frem for afvikling af dansk landbrug.
- Det er fint, at unge mennesker skærer ned på kødet. Men kødfrie dage i Danmark får os ikke i mål. Tal fra FN og Verdensbanken viser, at den globale efterspørgsel på kød vil stige, fordi flere heldigvis løftes ud af fattigdom, sagde formanden til de 406 delegerede og gæster, som blandt andet talte Miljøminister Mogens Jensen (S).
Eksport af løsninger
Martin Merrild ønsker at eksportere nogle af de klimaløsninger, som dansk landbrug har og vil udvikle.
- De landbrugsløsninger, vi finder på, skal vi udbrede til hele verden.Tænk på vindmøllerne, som jo i dag er blevet synonym med grøn, dansk omstilling. Det skete ikke over natten. Det kostede samfundet penge - mange penge - at nå dertil, hvor vi er med vindmøllerne i dag. Husk i øvrigt at vindmølleindustrien voksede op nedefra - startet af initiativrige smede og kreative mennesker i Vestjylland. Ikke fine universiteter og store kapitalfonde, sagde Martin Merrild.
Formanden for L&F løftede i sin beretning en advarende pegefinger mod Christiansborg.
- Opbakningen til vores projekt er stor. Men på Christiansborg må de ikke begå samme fejl, som de begik i 80'erne. Ligesom vi har lært af vores fejl, forventer vi, at Christiansborg også lærer af deres fejl. Regulering af klimaet må ikke ende som regulering af landbrugets kvælstof, sagde Merrild.
- Forudsætningen for succes er, at fagligheden er i orden. Hvis Christiansborg bliver ved med at gå for langt og forcere udviklingen fordi, det skal se godt ud i et regneark, så bliver resultatet derefter.
- Reguleringen af kvælstof er blevet bedre, når det kommer til virkemidler. Vi er langt fra i mål, men at der er andre virkemidler end den rigide normreduktion er et stort fremskridt. I kvælstofindsatsen mangler vi stadig viden og faglighed. Det er for meget teori og der mangler realisme bag målene, sagde Martin Merrild i sin beretning i Herning Kongrescenter.
Samme skuffe
Regeringens seneste påfund med at fremrykke målrettet regulering er bare mere af samme skuffe, mener Merrild.
- Vi er komplet uforstående overfor, at vi pludseligt får et krav om at reducere med 1150 tons kvælstof i 2020. Det er vel og mærke oven i de 1150 tons, vi allerede skal reducere. Som sædvanlig er der ingen faglig begrundelse. Alt er baseret på mavefornemmelser, sagde han.
- Det er politik når det er værst. Alle venter jo på den store kvælstofevaluering, der er lige på trapperne. Derfor har vi stillet spørgsmålet til regeringen mange gange: Hvorfor nu? Hvorfor 1150 ton? Vi får ingen gode svar, spurgte Martin Merrild forsamlingen.
- Det er ikke kun kvælstofreguleringen, der bunder i alt for ringe faglighed. Det gælder også for glyfosat, hvor der i flere europæiske lande tales om forbud mod midlet. Til trods for, at det er det mest gennemtestede pesticid i verden, så er der politikerne, der vil spille hasard med det moderne landbrug.
Martin Merrild kaldte glyfosatforbuddet for ren populisme og høstede klapsalver fra de delegerede.
