Man kommer til at tænke på den velkendte "ikke-test", ikke bare når politikere udtaler sig i valgkampe, men også når landbrugs- og miljøorganisationer laver fælles aftaler.
Det er den test - I ved - hvor man indsætter ordet "ikke" i diverse udsagn, således at sætninger pludselig lyder "vi skal ikke have en værdig ældrepleje" eller "Danmark skal ikke have et velfungerende sundhedsvæsen". Hvis udsagnene nu er noget, ingen vil kunne skrive under på, er også det oprindelige udsagn tomt og ligegyldigt.
Nu hedder det - fra Landbrug & Fødevarer samt seks andre organisationer, heriblandt Danmarks Biavlerforening og Danmarks Naturfredningsforening - at man med et fælles udspil vil gavne natur og biodiversitet. Prøv lige at bruge "ikke-testen" her?
Hvem kan således have noget imod hverken natur eller biodiversitet? Det, man kan opponere imod, er til gengæld, når en landbrugsorganisation anerkender dén præmis, at alting er ad Pommern til, og at vi derfor er nødt til at gøre noget ekstraordinært.
"Naturen har brug for en hjælpende hånd, for den negative udvikling for natur og biodiversitet i det åbne land skal stoppes", lyder det fra de syv organisationer, heriblandt altså L&F.
Jo, der kan gøres mere for natur og biodiversitet - hvilket et hav af landmænd gør hver eneste dag landet over - men der er ingen grund til at sætte sig op i en brandbil og køre afsted med blå blink og give den undrende befolkning indtryk af, at det brænder - når der ingen brand er.
I modsætning til Landbrug & Fødevarer sidder vi i Bæredygtigt Landbrug ikke i rundkreds med de såkaldt grønne organisationer og laver feel good-papirer, som ingen kan have noget imod. For mig svarer det til at gå ud og spise med en flok bekendte, der alle lader som om, alle måltider er gratis - vel vidende, at man selv er den eneste, der har penge med? Det samme kan man vist roligt sige om den aftale, L&F lavede med DN omkring udtagning af lavbundsjorde.
I øvrigt:
Hvis politikerne vil skabe mere natur, har det offentlige rigeligt med plads at boltre sig på: Staten ejer således 90.000 hektar lysåbne arealer og 110.000 hektar skov. Det er bare at komme i gang!
Hvis staten beviser, at man evner at passe og bevare store arealer med vild natur, kan man derefter opkøbe landbrugsjord og udvide den storstilede plan.
Indtil da er både statskassen - og med garanti også naturen - bedst tjent med, at der drives landbrug på arealerne.
