Miljøstyrelsen har skudt tre pilotprojekter med vogterhunde i gang for at forhindre ulveangreb. Hos Hedelam ved Skærbæk har de siden 2014 haft vogterhunde til at beskytte 1650 får og lam.

Åse Svendsen fra Hedelam ved Skærbæk glæder sig over Miljøstyrelsens initiativ med vogterhunde, men kalder det ren lobbyisme, at styrelsen er blevet overbevist om at det kun er certificerede Pyrenæerbjerghunde, der er anvendelige som vogterhunde.

- Vi har siden 2014 haft vogterhunde af Maremma-racen. De er nogle gode, trofaste og rolige hunde, som passer rigtig godt på flokken. Det er noget pjat, når Miljøstyrelsen har fået at vide, at det kun er Pyrenæerhunde, der bliver brugt som vogterhunde i Tyskland. Det passer ikke, de bruger mange forskellige racer, også Maremma-racen, siger fåreavler Åse Svendsen.

Fåreavleren har samlet en del erfaring med vogterhunde, og mener det kan være en stor og svær opgave at stå alene med, som kræver meget af den enkelte dyreholder i forhold til anskaffelse og opdragelse af hunden, udgifter til både foder og dyrlæge.

En Maremma-vogterhund otte-ugers hvalp koster nemt 10.000 kroner. En voksen vogterhund spiser for cirka 500 kroner foder om måneden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Tyskland koster en trænet og certificeret to-årig Maremma vogterhund cirka 37.000 kroner, oplyser fåreavleren.

- Jeg synes, det vil være en god ide med en hundebank med vogterhunde, som bliver drevet af staten, hvor dyreholdere kan låne en allerede opdraget vogterhund i en periode, hvor det er nødvendigt for at holde ulven væk, siger hun.

Sammen med sin mand, Christian Svendsen, driver hun fåreavl med 1650 får og lam ved Skærbæk. Hedelam ejer selv 57 hektar, og afgræsser der ud over 400 hektar i vinterhalvåret og yderligere 100 hektar engarealer og solcellearealer i sommerhalvåret.

rich-media-1
Hedelam ved Skærbæk har seks vogterhunde af racen Maremma-hunde. Racen stammer fra Italien og har et stort beskyttergen mod rovdyr som ulv og guldsjakal. Foto: Hedelam.

Siden 2014 har Hedelam haft vogterhunde. Fåreavlerne kunne første gang DNA-dokumentere ulveangreb på fårene i august 2013, men de mistede også får ved angreb inden 2013, men som de aldrig fik dokumenteret. Siden har Hedelam haft 13 dokumenterede angreb af ulve på fårene.

- Siden vi fik vogterhunde, har vi ikke mistet får ved angreb. Det er en meget effektiv og tryg måde at vogte fårene på. Vi er meget trygge ved dem, siger Åse Svendsen, men understreger samtidig at racen ikke er en familiehund.

I dag har Hedelam seks Maremma-vogterhunde, der går hele året på marken sammen med fårene. Parret har solgt to Maremma-hvalpe videre til en anden fåreavler.

- De har et fantastisk beskyttergen, og vi kan se, hvordan de vogter fårene, hvis der er fare på færde. Ofte går de to sammen, og der kan vi se, hvordan den ældste og mest erfarne hund samler flokken, mens den yngre hund går ud på marken for at møde fjenden, som jo både kan være ulv, guldsjakal eller ræv, fortæller fåreavleren.

rich-media-2
Danmark har to ulvezoner i Jylland. Et område sydvest for Holstebro på 330 kvadratkilometer og et nyt område sydvest for Silkebrog på 570 kvadratkilometer. Illustration: Miljøstyrelsen.

Tilskud til vogterhunde

På et pressemøde mandag fortalte Miljøminister Lea Wermelin, at flere fåreavlere har ønsket at bruge vogterhunde til at beskytte dyr på marken efter tysk forbillede. Det bliver nu muligt med et pilotprojekt, hvor der ydes støtte til certificerede vogterhunde tre steder i Danmark, som hver får to hunde.

- Der er gode erfaringer med vogterhunde fra Tyskland, og derfor skal vi også prøve ordningen af i Danmark. Vi starter med at give tilskud til vogterhunde tre steder, og så skal vi se, om ordningen skal gøres permanent, lyder det fra miljøministeren.

Vogterhunde kan eksempelvis være et alternativ i områder, hvor hegn er særligt udfordrende.

- Jeg kan godt forstå bekymringen hos de mange, som skriver til mig om ulve. Vi skal overholde vores forpligtelse til at beskytte ulven, men fra dansk side arbejder vi løbende på at få en fleksibel forvaltning af ulven - også når det gælder regulering. Derfor har vi i oktober været medunderskriver på en erklæring til EU-kommission fremsat af Frankrig, som netop understreger ønsket om mere fleksibilitet, sagde Lea Wermelin ved pressemødet ved Løvet i den midtjyske ulvezone.

Hylekoncert

Inden for de sidste to en halv uge har Hedelam haft to nye angreb mod deres lam, der lige var flyttet ind på en ny mark, hvor hundene ikke var på plads. To lam på cirka 12 kg. døde ved angrebet. DNA-anlyser har endnu ikke afgjort om angrebene skyldes ulv eller guldsjarkal.

- De sidste to nætter har vi haft hylekoncert fra hundene. Det er tydeligt, at de er urolig og hyler, fordi der formentlig er et rovdyr i nærheden, fortæller Åse og Christian Svendsen. Parret har fornylig set en guldsjakal i nærheden, så de har mistanke om, at det kan være sjakalen, som ligner en ræv, der har været på spil hos Hedelam.