Hvordan træffer man det klimavenlige valg? Det er ikke kun et spørgsmål, som bliver stillet på Christiansborg og på internationale klimatopmøder. Også på landets efterskoler spekulerer de 15-17-årige unge over, hvordan de bedst kan træffe klimavenlige beslutninger i hverdagen. Men det er ikke nemt for de unge, viser en helt ny undersøgelse fra Arla og Efterskoleforeningen, skriver Arla i en pressemeddelelse.
I undersøgelsen har 898 efterskoleelever svaret på spørgsmål om deres forhold til klima og bæredygtighed. Og tallene viser, at mens 81 procent af de unge ønsker at leve klimavenligt, har tre ud af fem svært ved at finde ud af, hvornår noget er klimavenligt eller ej. Virksomheder bør spille en afgørende rolle i vejledningen af danskerne, mener Arlas danske direktør, Jakob B. Knudsen.
- Klimaudfordringen er et fælles ansvar. Og vi kan ikke overlade hele ansvaret for at hjælpe vores unge til at træffe et klimavenligt valg til forældre, skoler, politikere og myndigheder. Danske virksomheder må selvfølgelig også tage et ansvar for at guide de unge. Derfor lancerede Arla en klimaambition tidligere på året, så vi kan bidrage omstillingen mod en mere bæredygtig mælkeproduktion og netto-nuludledning, siger Jakob B. Knudsen.
Nej til plastic
Enighed blandt de unge: Plastik er det værste for klimaet
Selvom mange unge er i tvivl om, hvornår noget er klimavenligt, så er langt størstedelen enige om, at plastik er en af de største syndere for klimaet. Hele 73 procent af de unge mener, at man bidrager mest til et klimavenligt samfund ved at undgå plastik. Til sammenligning mener 60 procent, at man bør bruge grøn strøm, mens 47 procent svarer, at man bidrager mest ved at sortere sit affald. I Arla har man lyttet til de unges bekymringer.
- Hos Arla arbejder vi målrettet på at skabe nye og mere bæredygtige emballageformer, så vi kan nedbringe mængden af plastaffald. Derfor har vi netop lanceret en ny CO2-mærkeordning. CO2-mærket bliver en del af emballagen på en række CO2-reducerede mejeriprodukter fra Arla, så forbrugeren nemt kan aflæse, om der er tale om en CO2-reduceret vare. Det er blot ét af de tiltag, vi har gennemført for at hjælpe danskerne til at træffe et mere oplyst valg, siger Jakob B. Knudsen.
Klimavenlige valg
Ifølge den fødevarepolitiske tænketank Frej er det ikke helt ligetil at træffe klimavenlige valg, fordi mange forskellige faktorer afgør, om en given fødevare er klimavenlig eller ej. Der er dog en række pejlemærker, som er gode at støtte sig til, hvis man vil leve mere klimavenligt. Tænketanken Frej har samlet fem gode råd her:
Frejs fem gode råd til at træffe klimavenlige valg:
- Spis mere frugt, grønt og flere bælgfrugter. Det gør både dig og moderjord stærk og sund
- Spis kartofter og andre rodfrugter. Kartofler og rodfrugter som rådbeder og gulerødder mætter godt i maven.
- Køb kun den mængde mad, som du har brug for og får spist. Mad hører nemlig til i maven, og det skaber hverken mere glæde for sig selv eller klimaet at overspise i frygt for at smide ud. Lad derfor være med at købe mere, end du har brug for.
- Spis efter sæsonens råvarer. Det er både inspirerende, sundt og efterlader et godt klimaaftryk. Det danske flag kan være et pejlemærke for, hvilke fødevarer der er i sæson
- Lev gennem oplevelser frem for flere produkter. Du behøver ikke at flyve til Thailand for at få nye oplevelser. Der findes masser af aktiviteter i nærområdet.
Danske skoleelever
Efterskoleforeningen og Radius har på vegne af Arla Foods gennemført en undersøgelse om danske efterskoleelevers viden og holdning til klima og bæredygtighed samt egen adfærd i forbindelse med at leve klimavenligt. Undersøgelsen er indsamlet blandt 898 danske efterskoleelever i alderen 15-17 år i maj 2019.
- 81 procent af de unge går op i at leve klimavenligt
- 60 procent af de unge mener, at det er svært at finde ud af, hvad der er klimavenligt, og hvad der ikke er klimavenlig
- Kun tre procent af de adspurgte går slet ikke op i klimaet
Hvad bidrager mest til et klimavenligt samfund?
- Undlade at bruge plastik hvor det er muligt (73 procent)
- Bruge grøn strøm (fra vedvarende energikilder) (60 procent)
- Sortere mit affald (47 procent)
- Spise meget mindre oksekød (37 procent)
