Advokat Jens Paulsen beskæftiger sig denne gang de forhold, man skal være opmærksom på, når man overtager en bedrift, særligt i de tilfælde, hvor sælger er insolvent.

Denne artikel om håndtering af lønmodtagerforhold ved ejerskifte, herunder ved generationsskifte, redegør indledningsvis for lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse og beskriver dernæst de yderligere udfordringer, der er, når sælgeren er insolvent.

Lønmodtagerregulering

Siden 1. april 1979 har vi i dansk ret på baggrund af et EU-direktiv haft en lovgivning, hvor udgangspunktet er, at lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse ikke ændres, idet de på overtagelsestidspunktet gældende ansættelsesvilkår, såvel baseret på kollektiv overenskomst som på ansættelsesaftale, uden videre overtages af virksomhedens (bedriftens) nye ejer.

Dette udgangspunkt er der tilnærmelsesvis ikke undtagelser til. En køber af en landbrugsbedrift kan derfor ikke som vilkår for handlen betinge sig, for eksempel at en eller flere medarbejdere, der er ansat på overtagelsestidspunktet, ikke medfølger, eller at lønnen til samtlige medarbejdere fra og med overtagelsestidspunktet reduceres med 10 procent. Den nye ejer af bedriften er bundet af de ansættelsesvilkår, som sælgeren har aftalt med de ansatte. Det hindrer selvfølgelig ikke, at erhververen efterfølgende kan ændre ansættelsesvilkårene efter de til enhver tid gældende regler. I de to eksempler ved dels opsigelse, dels varsling af lønnedgang.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Opsigelse

Ved opsigelse er det erhververens (den nye ejers) risiko, at opsigelsen er saglig. Er opsigelsen ikke saglig, er der risiko for at skulle betale godtgørelse afhængig af lønmodtagerens status som funktionær/ikke-funktionær og afhængig af, om der er tale om et landbrug, der er overenskomstdækket eller ej. Ved varsling af lønreduktion følges reglerne om væsentlige vilkårsændringer, idet selv en mindre lønreduktion ansættelsesretligt betragtes som en væsentlig vilkårsændring for ansættelsen. Lønreduktioner kan derfor kun ske med et varsel svarende til det opsigelsesvarsel, som den enkelte lønmodtager har krav på, enten iht. lov, overenskomst eller ansættelsesaftale.

Indtil overtagelsestidspunktet er det sælgeren, der har ledelsesretten og ledelsespligten over bedriftens medarbejdere. Derfor er det kun sælgeren, der indtil overtagelsestidspunktet kan træffe beslutninger i forhold til medarbejderstaben, herunder give påtaler og advarsler og foretage opsigelser. Køberen af bedriften vil dog med virkning fra overtagelsestidspunktet indtræde i sådanne arbejdsretlige tiltag, besluttet og udført af sælgeren.

Tvangsauktion

Selvom undtagelserne til købers indtræden i samtlige løn- og ansættelsesvilkår på overtagelsestidspunktet er få, findes der dog enkelte. Ejerskifter, der ikke er baseret på aftale (eksempelvis købsaftale), men er baseret på tvangsindgreb via domstolene, er ikke omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Købere af landbrugsbedrifter på tvangsauktion indtræder ikke automatisk i ansættelsesforholdet til de på auktionstidspunktet ansatte lønmodtagere. Til gengæld vil en auktionskøber ofte være interesseret i på forhånd at have aftalt med de ansatte, eller i hvert fald en del af disse, at de fortsætter ansættelsesforholdet efter auktionen.

Bortforpagtere af landbrugsbedrifter hæfter heller ikke over for bedriftens medarbejderstab, når landbrugsejendommen tilbagetages af bortforpagteren fra forpagteren via en fogedforretning som følge af, at forpagteren ikke har betalt sine forpligtelser. Også i denne situation vil bortforpagteren ofte kunne have en interesse i, inden tilbagetagelsen at indgå aftale med medarbejderne om disses efterfølgende ansættelse.

Sælgeren insolvent

Det forekommer, at selvstændige erhvervsdrivende, herunder landbrugere, ikke fuldt ud er i stand til at overholde deres forpligtelser. I forhold til lønmodtagere giver det sig oftest tilkende ved, at der eventuelt i en periode ikke er indbetalt feriepenge til FerieKonto, at der ikke er indbetalt til en eventuel (arbejdsmarkeds)pensionsordning og/eller at forskellige individuelt aftalte eller kollektivt aftalte tillæg ikke er betalt. I og med bedriften skifter ejer fra sælger til køber, sker der også et debitorskifte, således at den nye ejer af bedriften indtræder som debitor i forhold til de lønmodtagere, der har krav - og vel at mærke krav stiftet under deres ansættelse hos sælgeren før overtagelsesdagen.

Det er derfor væsentligt, at købere og disses rådgivere er opmærksomme på at få afdækket, om sælgeren har overholdt sine løbende forpligtelser over for lønmodtagerne. Det gælder selvfølgelig også i situationer, hvor sælgeren ikke er insolvent, men der er i særlig grad tale om en udfordring, hvor sælgeren er insolvent, idet det refusionskrav, som køberen får ved at betale for sælgerens forsømmelser, normalt ikke kan betales af den insolvente sælger. Det er derfor nødvendigt i sådanne situationer at kræve dokumentation for, at sælgeren har betalt alle lønmodtagerforpligtelser frem til overtagelsestidspunktet.

Det er i princippet uden betydning, om insolvensen blot er de facto, eller om den er markeret udadtil enten i form af rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Det afgørende er, at sælgeren er i en situation, hvor han ikke kan betale sine forpligtelser. Det er i hvert fald udgangspunktet. I tilfælde af sælgers konkurs er købers retsstilling dog en anelse bedre, end hvis sælgeren enten var under rekonstruktionsbehandling eller under frivillig akkord-forhandling. Det hænger sammen med, at LG (Lønmodtagerens Garantifond) i en længere årrække har haft en praksis i tilfælde af virksomhedsoverdragelse under konkurs, hvorefter LG dækker lønprivilegerede krav indtil dekrettidspunktet, mod at erhververen/køberen dækker samtlige lønmodtagerkrav fra og med dekrettidspunktet.

Overenskomster

En del landmænd har (fortsat og med forskellig begrundelse) modvilje mod at blive overenskomstdækkede. Er en bedrift overenskomstdækket, vil køberen af bedriften - uanset om sælgeren er solvent eller insolvent - indtræde i overenskomsten, medmindre erhververen snarest og ultimativt senest tre uger efter overtagelsestidspunktet meddeler den eller de lønmodtagerorganisationer, der har tegnet overenskomst med landmanden (normalt 3F), at de fremadrettet ikke vil være omfattet af overenskomsten. Denne opsigelsesadgang er efter formuleringen af virksomhedsoverdragelseslovens § 4a i princippet betingelsesløs. Risikoen er dog, at den eller de køber(e) af landbrugsbedrifter, der frasiger sig bedriftens hidtidige overenskomst (mellem GLS-A og 3F), risikerer at udsætte sig for varsling af konflikt (som tidligere beskrevet i denne klumme, bl.a. 19.02.2016, 09.06.2017 og 07.12.2018).

Efterskrift

Der er bestemt god grund til, at løn- og ansættelsesvilkår - såvel kollektive som individuelle - også i landbrugserhvervet bliver omhyggeligt gennemgået før effektuering af en handel, hvad enten sælgeren er solvent eller insolvent, og i princippet uafhængigt af, om handlen sker i forbindelse med et generationsskifte.