I dag vil den franske landbrugsminister Didier Guillaume fremsætte et forslag om at EU's CAP-budget skal holdes på niveau med Madridaftalen og ikke sættes ned, som det ellers har været på tale. Det sker på rådsmødet i Luxembourg, hvor også den danske fødevare- og landbrugsminister deltager.

Frankrigs landmænd lider under flere års tørke og lave priser. Om det er det, der får selvmordsraten i top i det Europæiske land, er ikke entydigt, men statistikken taler for sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Didier Guillaume arbejder for et CAP-budget på niveau med 2013-2020 aftalen på over 408 milliarder euro, svarende til 38 procent af EU-budget. Ifølge en allerede indgået aftale skal det nye CAP-budget reduceres med 15 procent. Det strider med den franske ministers intension om at støtte landmænd med at oppebære en rimelig og stabil indtjening.

-Vi skal sørge for at landmændene har mulighed for en ærlig indkomst, og vi skal forsøge at lette presset fra deres skuldre, siger Didier Guillaume og fortsætter.

-Alles øjne er rettet mod landbruget, og hvis de skal være en del af løsningen på klimaproblematikken, ja så skal vi sørge for at de overlever. Det kræver en stærk landbrugspolitik, og at vi står sammen i EU, sagde Didier Guillaume til et møde med landbrugsjournalister fra hele EU.

Sidste år indførte præsident Macron ny lovgivning, der forbyder detailleddet at lave kontrakter som underbetaler producenterne.

Den franske regering har iværksat et program, hvor 10-12.000 unge landmænd skal hjælpes i gang med landbrug hvert år. Det skal dæmme op for nedlukning af landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er omkring 450.000 landbrug i Frankrig og en tredjedel står for at skulle generationsskiftes indenfor 10 år.

I EU lukkes dagligt over 1000 landbrug.