Flygtninge landmænd forsyner halvdelen af "farmers markederne" i storbyerne Minneapolis og St. Paul.

Under Vietnam-krigen flygtede en lang række vietnamesiske landmandsfamilier (Hmong landmænd) til Laos og Thailand. Og umiddelbart efter Vietnam-krigens afslutning rejste de videre til USA og slog sig ned i staten Minnesota. Her startede de med at producerer frugt, grøntsager og blomster på lejet jord til de lokale "farmers marked" - frugt og grøntsagsmarkeder - i tvillingebyerne Minneapolis/St. Paul.

Der var tale om 300 til 400 familier, som havde en landbrugsbaggrund tilfælles, og som slog sig ned i Minnesota, de fleste i tvillingebyerne. Med flid og dygtighed lykkedes det disse landmand, i løbet af en årrække, at nå op på at producere fødevarer nok til at de dækker 50 procent af frugt, grøntsager samt blomster til "farmers marked" i millionbyerne.

Efter de første 20 år i Minnesota lykkedes det for disse landmænd at ændre smagsløgene hos befolkningen, således at produkter, som man ikke kendte til blandt andet thailandske chilipepper og kinesiske bok choy, er blevet populære hos byboerne. De hårdtarbejdende landmænd, der arbejder 12-14 timer i døgnet, leverer friske produkter, og flere og flere markeder dukker op rundt omkring i storbyområdet.

Egen organisation

I 2011 dannede en gruppe af Hmong amerikanske landbrugsfamilier Hmong American Farmers Association (HAFA), med det formål at lave en samlet markedsføring, rådgive om nye produktionsmetoder og øge indtjeningen blandt landmændene. Den mest presserende udfordring for landmændene er at få langsigtet adgang til landbrugsjord, som er overkommeligt og i nærheden af deres hjem. Uden adgang til jord kan de ikke investere i specialprodukter, der vil give et højere afkast. Ej heller kan landmændene få adgang til føderale lån og afgrødeforsikringsprogrammer, der ville beskytte dem mod klimaforandringer.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

HAFA samarbejder med offentlige og private organisationer om at leje eller købe store landbrugsjordområder og stille jorden til rådighed for deres medlemmer enten på lejevilkår eller sælges til en billig pris.

Størstedelen af Hmong-landmændene sælger udelukkende til landmandsmarkederne. Desværre er de landmænd, som kun leverer til et enkelt marked meget sårbare over for uro på dette marked.

Ideen er derfor at lave markedsføringskampagner med det formål at øge afsætningen ikke alene lokalt, men også i de store byer overalt i Minnesota.

Fælles markedsføring

Samtidig er det hensigten at lære landmændene, hvordan man sælger produkterne til lokale institutioner og virksomheder som hospitaler, skoler, madprocessorer, distributører og købmandsforretninger eller direkte til forbrugere.

Denne model har allerede udvidet salget for HAFA-medlemsbønder og øget tilgængeligheden til lokalt dyrkede produkter for storbybeboere. Principperne for samarbejdet er andelstanken om at arbejde hver for sig, men at slå sig sammen om markedsføring og salg med videre.

I dag er Hmong amerikanske landmænd førende indenfor den lokale fødevareøkonomi i Twin Cities.

Ifølge AgStar Financial Services genererer Hmong landmændene salgsindtægter for over 1,3 milliarder kroner i storbyområdet. Disse landmænd har været med til at øge interessen i storbyområdet for lokalt produceret frisk frugt og grønt af en høj kvalitet.

Organisationen arbejder utrætteligt for at få adgang til jord, finansiering, uddannelse, forskning og nye markeder og opbygning af bæredygtige familievirksomheder for Hmong landmændene.

60 hektarer

Organisationen fik for et par år siden foræret af en anonym giver cirka 60 hektarer jord syd for Minneapolis og St. Paul. Her kan de leje jord og i øjeblikket har 20 familier lejet små lodder på det 60 hektarer store område. Daglig kører landmandsfamilierne de cirka 20 kilometer fra byområdet herud for at dyrke omkring 160 slags frugt, grøntsager og blomster. Dyrkningen foregår dog stadig lidt primitivt og med megen håndkraft involveret i dyrkningen af de små lodder og med en arbejdsdag på op til 12-14 timer. Men det er en livsstil, som en af Hmongs organisationens leder udtrykte det.

For at blive medlem af organisationen og leje et stykke jord skal ansøgerne have erfaring med at drive landbrug i mindst 10 år.

Minnesota har en af de største amerikanske Hmong-befolkninger i USA, og over 50 procent er landmænd.

HAFA arbejder som et non profit selskab og den årlige drift beløber sig til knap 10 millioner kroner Hovedparten af midlerne til at drive organisationen kommer fra private fonde, anonym mæcener samt et mindre statstilskud.