I fremtiden kan forbrugere måske vælge specialmælk og særlige oste, som indeholder mere umættet fedt. Det kan blive realiteten, hvis landmænd og mejerier vælger at bruge ny viden fra det økologiske forskningsprojekt SOBcows i avlsarbejdet og i udvikling af nye mælkeprodukter.
Det skriver GUDP, som står for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. GUDP er et råd under Miljø- og Fødevareministeriet, og rådets medlemmer, der er hentet fra erhvervslivet, skal repræsentere bredden i fødevare- og landbrugserhvervet.
GUDP skriver videre, at SOBcows har kortlagt fedtsyresammensætningen i mælken fra samtlige ydelseskontrollerede malkekøer i Danmark og samlet resultaterne i verdens hidtil største database over køers fedtsyreprofiler. Databasen rummer analyser af 15 millioner mælkeprøver indsamlet fra de ca. 500.000 danske malkekøer i ydelseskontrollen over to et halvt år.
Flere valgmuligheder
Hvis de mange nye fedtsyre-data bliver samkørt med oplysninger om køernes genetik, bliver det muligt at udvælge køer i avlsarbejdet, der er genetisk disponeret for at have flere umættede fedtsyrer i mælken.
- De nye muligheder for at differentiere mælkeproduktionen falder godt i tråd med den moderne forbrugers forventning om mange valgmuligheder, mener SOBcows projektleder Morten Kargo, der er seniorrådgiver ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet og specialkonsulent ved SEGES.
- For 25 år siden kunne man vælge mellem en Tuborg og en Carlsberg, når man gik på værtshus. Nu har vi en kæmpe variation af øl at vælge mellem. Vi er også kommet langt med at gøre op med enhedsmælken, og jeg tror, der vil være interesse for endnu mere segmenterede mælkeprodukter, end vi ser i dag, siger han.
Differentieret osteproduktion
SOBcows har allerede demonstreret, at det er muligt at producere ost med mere umættet fedt end normalt. I samarbejde med mejeriselskabet Naturmælk og Osteriet Hinge ved Silkeborg er det lykkedes at differentiere en osteproduktion, så en del af ostene fik højere indhold af umættet fedt.
Det lover godt for den sundhedsbevidste forbruger, som gerne vil have mindre af det mættede fedt, der kan øge risikoen for forhøjet kolesteroltal og hjertekarsygdomme. Der er dog mange faktorer, som spiller ind på mælkens indhold af fedtsyrer, pointerer Morten Kargo.
- Vores undersøgelser bekræfter den kendte viden om, at både fodring, miljø og management har stor indflydelse på fedtsyresammensætningen, men nu har vi også fået en unik og meget omfattende indsigt i genetikkens betydning, siger han.
Særlige økologiske avlsmål
SOBcows overordnede formål var at undersøge, om der er basis for at udvikle en særlig avlslinje for økologiske køer, hvor man vægter andre egenskaber end i den konventionelle produktion. Derfor var det ikke alene mælkens fedtsammensætning, som var genstand for undersøgelser.
- Hvis økologien skal blive ved med at være interessant for forbrugerne, skal der fortsat være forskel på økologisk og konventionel produktion. Ellers er der ingen grund til at betale mere for den, mener Morten Kargo.
Derfor mener han, de økologiske køer også rent genetisk bør adskille sig fra de konventionelle.
- Hvis økologerne havde en særlig avlslinje og særligt avlsmateriale, ville de stå stærkere, siger han.
- Sundere fedtsyresammensætning er et godt bud på en egenskab, som med fordel kunne styrkes i en økologisk avlslinje. Økologerne fodrer med store mængder frisk græs. Det trækker i samme retning og giver et højere indhold af umættet fedt, forklarer han.
- Genetiske egenskaber som god sundhed, anlæg for at kunne leve længe og have nemt ved at kælve kunne også vægtes højere i et økologisk avlsmål, for det er egenskaber, der passer godt til de økologiske principper.
Om et særligt økologisk avlsmål bliver en realitet, er dog endnu uvist.
- Men projektet har været med til at skabe interesse for differentierede avlsmål, og det er jeg godt tilfreds med. Det er noget, vi skal forfølge fremadrettet i vores kommende arbejde, siger Morten Kargo.
Støttet af økologipulje
Projektet Sobcows er støttet af GUDP gennem den særlige økologipulje Organic RDD (ORDD), og det er blevet til i et samarbejde mellem Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, AU-FOOD, kvægafdelingen og økologiafdelingen ved SEGES (Landbrug & Fødevarer), RYK (Registrering og ydelseskontrol), VikingGenetics, NordGen og det økologiske mejeri Naturmælk.
