Danish Crown Beef har været en del af Anuga, som er verdens største fødevaremesse. Her er der mulighed for at pleje kunder, finde nye markeder og spotte trends til fremtiden, skriver DC i en pressemeddelelse.

Hvert andet år løber Anuga af stablen i Köln, hvor verdens fødevarevirksomheder samles og kunder fra hele verden kommer på besøg. Her har Danish Crown Beef været repræsenteret sammen med resten af koncernen de seneste dage, og det giver god værdi for selskabet, fortæller Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er to helt afgørende punkter for, hvorfor Anuga er interessant for os. Det ene er det tyske marked, hvor vi har to store slagterier, og som vi betragter som hjemmemarked, så det er vigtigt, at vi er godt funderet i relation til Tyskland, og der er Anuga den eneste messe. Samtidig er det vores øvrige eksportkunder, som deltager, der har vores fokus. Her har vi mødt mange kunder fra Sverige, Balkan, Grækenland, Sydeuropa og især Asien, siger Finn Klostermann.

Plantebaserede fødevare

Når så stor en del af verdens fødevareproducenter samles, giver det også et godt indblik i de trends, der tegner markedet, og der ligger Danish Crown Beef godt til.

- De plantebaserede alternativer fylder noget, men ikke som forventet. Det er primært som supplement til det eksisterende sortiment, ligesom det er for Danish Crown Beef. Samtidig fylder bæredygtighed meget på det europæiske marked, hvor de oversøiske kunder spørger mere til kvalitet, sporbarhed og veterinærstatus, så vi tager temperaturen på fremtidens markeder og deres fokus, fortæller Finn Klostermann.

Danish Crown er samlet med en koncernstand, og det tætte samarbejde mellem koncernens selskaber gør, at der kan skabes åbninger og deles erfaringer om markeder.

- Vi forventer en åbning til Kina på oksekødet, og der får vi vigtigt input fra ESS-Food og Danish Crown Pork, når vi skal betjene kunder. Samtidig har vi fået kontakter i Sydkorea, hvor kolleger i koncernen hjælper med at knytte bånd, så det giver rigtig meget værdi at fremstå samlet, siger Finn Klostermann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtighed fylder meget på det europæiske marked, hvor de oversøiske kunder spørger mere til kvalitet, sporbarhed og veterinærstatus, så vi tager temperaturen på fremtidens markeder og deres fokus.