Regeringen afsætter dermed 30 millioner kroner ekstra i 2020 til de lokale aktionsgrupper. Mere præcist 30 millioner kroner til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne, skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- LAG-midlerne er vigtige for udviklingen i Danmarks landdistrikter. De skaber liv og aktivitet, og de fastholder arbejdspladser overalt i landet. Derfor var det en helt skæv prioritering, da V-regeringen i sin tid beskar ordningen med en tredjedel. Vi har i Socialdemokratiet lovet at rulle den borgerlige nedskæring tilbage. Det gør vi nu i dag ved at tilføre 30 millioner kroner til området i 2020.

Erhvervsministerens forventning er, at flere midler til de lokale aktionsgrupper vil understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne og på de små øer. De grønne projekter skal være med til at styrke lokalsamfundene og skabe flere arbejdspladser.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

- Landdistrikterne er en del af klimaløsningen. Produktionen og idéer er mange i disse skønne områder uden for de store byer. Det er derfor, at vi nu både styrker de lokale aktionsgrupper og den grønne omstilling. Der er i mine øjne gode sammenhæng mellem at skabe aktivitet og arbejdspladser ude i landdistrikterne og at bidrage til en mere grøn fremtid. Det potentiale understøtter vi nu helt kontant.

Den nuværende LAG-indsats er en del af EU's Landdistriktsprogram og løber til 2020, hvorefter der igen skal forhandles om en ny programperiode.