Finanskrise, faldende jordpriser, renteswaps, afskaffelse af mælkekvoter, dramatiske prisudsving og senest en tørke.

De seneste 10-15 år har danske landmænd skullet manøvrere gennem en række svære økonomiske situationer, som har skubbet en del ud over kanten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For mange landmænd har de store hændelser gjort indhug i bedriftens økonomi og robusthed. Ifølge Kaj Kristensen, driftsøkonom hos LMO, vil danske landmænd også fremadrettet skulle undvige og overkomme sådanne begivenheder. Og det stiller store krav til bedrifternes robusthed, fortæller han.

- Dansk landbrug har alene de sidste ti år været ramt af to såkaldte 100-års-hændelser i form af finanskrisen og tørken sidste år. Det er hændelser med så store konsekvenser, at man reelt set kun burde opleve dem en gang hvert 100. år. Når man oplever to af sådanne hændelser på så kort tid, er det klart, at det tærer på de danske bedrifter, siger Kaj Kristensen, driftsøkonom hos LMO, skriver LMO i en pressemeddelelse.

Kaj Kristensen fortæller, at der også i fremtiden vil komme tilsvarende begivenheder, som sætter landmandens økonomi under pres.

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se store udsving i indtjeningen, blandt andet i form af mere svingende afregningspriser. Derfor er det vigtigt, at landmændene arbejder benhårdt på at gøre deres virksomheder så robuste, at de kan modstå periodevis nedgang og modgang, siger han.

Screening af områder

Med robusthed menes der både en finansiel pondus, herunder soliditet, afkastningsgrad og nulpunkter såvel som faglige evner på både marken og i stalden. Vigtigst af alt, så skal alle faktorer give bedriften evnen til at kunne modstå fremtidige udfordringer, da verden er uforudsigelig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at sætte fokus på robustheden på de danske bedrifter har LMO udviklet et nyt tværfagligt rådgivningskoncept, som skal ruste landmændenes bedrifter til at modstå de bump, der kommer på vejen i fremtiden.

Konceptet er i første omgang målrettet mælkeproducenter og tager sit udgangspunkt i en screening af fire indsatsområder på bedriften: Ledelse, økonomi, kvæg- og planteavl. Det er dog lige så relevant for svineproducenter, og derfor er det ligeledes under udvikling.

Nemmere at låne

Hvert indsatsområde bliver nøje analyseret og scoret, og samlet set bliver der analyseret på 45 faglige, økonomiske og ledelsesmæssige forhold.

Resultaterne bliver præsenteret på én enkelt side for overskuelighedens skyld, og med resultaterne på bordet, lægges der en videre plan for, hvordan bedriften fremadrettet kan blive mere robust.

Der bliver stillet skarpt på en række udvalgte indsatsområder, man som landmand skal arbejde videre med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For det første giver det landmanden en tryghed at vide, at bedriften er hårdfør og kan overkomme store økonomiske udfordringer. Dernæst giver det en stærk virksomhed, som får nemmere ved at tiltrække kapital og derfor nemmere ved at udvikle sig. Det skyldes, at bankerne har mere og mere fokus på, at landbruget skal kunne tåle nogle knubs, siger Kaj Kristensen og peger på, at det langtfra bare handler om økonomiske nøgletal. Det menneskelige aspekt vejer nemlig også tungt i den ligning.

- Ofte vil der være den sammenhæng, at der skal en dygtig ledelse til for at produktionsresultaterne og dermed robustheden i top. Derfor er ledelsen også en vigtig en del af analysen. Her fokuserer vi blandt andet på, om de faglige kompetencer er til stede i den daglige produktion, om beslutninger reelt bliver ført ud i livet eller lægges i skuffen, ligesom vi kigger på, om hvorvidt ejeren har en strategi for fremtiden, siger Kaj Kristensen.

Ifølge Kaj Kristensen er jagten på robusthed lige så vigtig for den unge landmand, som det er for den erfarne.

- Selv hos de mest robuste og solide landmænd finder vi indsatsområder, som kan forbedres. Og uanset om man er stor eller lille, ung eller gammel, har et gårdråd eller ej, så er robusthed hamrende vigtig for dig. Det er mere end nogensinde blevet et emne, man skal tage seriøst. Vi anbefaler, at man tjekker op på sin robusthed mindst en gang om året, siger han og uddyber, at det er oplagt at kigge på forud for budgetsæsonen eller efter, at regnskabet er gjort færdigt.