Ved Dansk Bioøkonomis konference på Sakskøbing sukkerfabrik deltog repræsentanter fra firmaer, universiteter og andre vidensinstitutioner, landbrug og kommuner med flere.
Er produktion af mere græs svaret på alt? Meget i hvert fald, hvis man skal tro den moderne forskning. Dyrkning af græs kan fordoble tørstofindholdet og halvere kvælstofudledningen. Det grønne protein fra græs kan forsyne både dyr og mennesker, og fibrene er råvaren til biomaterialer. Skulle man få lyst til andre fødevarer står der sunde produkter på hylderne, produceret af melorme eller af mask, der er overskud fra ølproduktionen. Produkterne pakkes i emballage, der er fremstillet af biomateriale, der er høstet af en traktor, der kører på flydende ammoniak eller elektriske robotter Landbrug under solpaneller bliver også en mulighed. Dette var nogle af perspektiverne ved Bioøkonomisk konferencen i Sakskøbing den 25. september.
I alt var der 35 indlæg indenfor temaer som Biomaterialer, Innovative produkter og koncepter, Blå bioøkonomi og Fra ide til hyldemeter- bæredygtige fødevarer. Nedenstående præsenteres enkelte udpluk.
Cirkulær bioøkonomi
Bioøkonomien skal afløse fossiløkonomien. Det er budskabet fra Centerleder for Cirkulær bioøkonomi Uffe Jørgensen. Landbruget har udviklet sig enormt i forhold til produktivitet ved plukning af de lavt hængende frugter. Der er leveret på bedre udnyttelse af gyllen, og nitratudvaskningen er reduceret. Der stilles nu yderligere krav, bl.a. om bedre udnyttelse af fotosyntesen gennem grønne marker en større del af året.
Kan bioøkonomien levere på både velstand, klima og miljø? Uffe Jørgensen viste resultater fra forsøg på den samme mark over tre år med potentialet i græsmarker. Billedet viser, at der kan produceres det dobbelte målt i kg TS i forhold til almindelige kornafgrøder. Samtidig sker det på en miljø - og klimavenlig måde med hensyn til nitratudvaskning og opbygning af kulstof i jorden. Desuden er pesticidforbruget langt lavere ved græsdyrkning.
Græsset skal anvendes til proteinproduktion til foder og fødevarer, bioraffinaderiet kan udnytte sidestrømme til biogas og græsfibrene kan benyttes til "grønne" tekstiler. Høst af græsset skal ske med elektrisk drevne robotter. Behandlingen af græsprotein kan ske både på store centrale anlæg, transportable anlæg og gårdanlæg. Beregninger viser, at der positiv økonomi ved at producere økologisk protein. Ifølge Uffe Jørgensen er græs er kun en af de mange nye muligheder for at udnytte solens energi på en bedre måde, der vil komme mange nye muligheder fremover.
Bioraffinering i praksis
Ti års forskning på Aalborg Universitet udmønter sig nu i opbygning af proteinfabrikken "Biomass protein" ved Skive havn. Fabrikken ventes klar i 2020. Forskningen er foretaget af Mette og Peter Lübeck, som er primus motor i "Biomass Protein". Det er visionen, at der både skal produceres protein og pulp til foder og protein til humant brug for at opnå den største værditilvækst. Der arbejdes med fermentering og specielle filtreringsmetoder. Der er i 2019 foretaget undersøgelser og test med græs fra landbruget.
Nationale bioøkonomipanel
Panelet, som har Asbjørn Børsting som formand, rådgiver regeringen om fremme af bioøkonomien. Panelet gav sidste år 15 anbefalinger til regeringen, hvoraf nogle indgår i den nationale proteinplan. I år kommer panelet med en anbefaling om biopolymere, hvorefter regeringen har tre måneder til at reagere på indstillingen og følge den helt eller delvist.
Asbjørn Børsting glæder sig over at mange virksomheder arbejder med bioøkonomi:
- Det syder og bobler, mener han. Han fortæller at Danmark er med til at definere den fremtidige EU -politik på området. Virksomheder og universiteter samarbejder om forskning, især på proteinområdet. Det nye tema biopolymer har været kompliceret, men de tre områder, som skal indgå i anbefalingen, er defineret. De tre områder er bioemballager, biotekstiler og produkter med længere levetid som for eksempel legetøj. En række virksomheder arbejder allerede på alle tre felter
Et af de store diskussionsemner er, om biomaterialerne skal komme fra første eller anden generations afgrøder, men det forventer panelet at komme med en anbefaling om.
EU har nye affalds - og genanvendelsesdirektiver på vej. Det er ikke muligt at få nok råvarer udelukkende fra biomasse, og der bliver brug for nye kilder til cirkulær økonomi, som opfylder kravene til lav klima-, miljø- og natur belastning.
Sukkerroeindustrien er med i panelet med nye løsninger og muligheder for sukkerroedyrkningen. Det drejer sig om at øge værdien af sukkerroen ved at udnytte både rod og top, saft og pulp til værdifulde produkter. Sukkeret kan bruges til plastproduktion. Sukkerroen har mange positive egenskaber, bl.a. en lav klima- og miljøbelastning. Pesticidforbruget er en udfordring, men der arbejdes med at de soldrevne robotter kan tage toppen af roernes pesticidforbrug.
Dansk Protein Innovation
Formanden Lars Hvidtfeldt fortalte om Dansk Protein Innovation, som er dannet på baggrund af regeringens udspil om at importeret protein skal erstattes af grønt protein. Visionen i Dansk Protein Innovation er at samle ressourcerne og koordinere forskningen.
Produktion af grønt protein rammer den aktuelle dagsorden, som både handler om at opfylde den stigende efterspørgsel efter protein samt at producere viden og teknologi, som kan udmøntes i helt ny forretninger. ?Ved at arbejde i klynger og koordinere et samarbejde vil vi kunne nå målet i tide med de helt rigtige bæredygtige produkter. Men der er stadig et stykke vej?, pointerer Lars Hvidtfeldt og vurderer, at der er brug for 500 mio. kr til forskning i perioden frem til 2023.
Medlemmerne i Dansk protein Innovation dækker både universiteter, landbrug og virksomheder.
Coop tilbyder Crowdfunding
Coop tilbyder crowdfunding, hvor forbrugerne får mulighed for at være medejere af ny produktioner. Crowdfunding kendes fra udlandet hvor der er portaler med op til fire millioner brugere. Coop har 9000 aktive brugere.
Gode ideer lægges ud på en portal for at spore interessen, når ideen er delvist udviklet. Brugerne får mulighed for at investere i den nye ide ved at låne penge direkte til producenten, fremfor at denne skal gå i banken og aflevere renten her. Forbrugerne kan være medejere ud fra andelstanken og har mulighed for at tjene penge på ideen og. Der er eksempler på, at der er blevet rejst 1 mio. på 4 timer til en god ide. 48 projekter er blevet til på denne måde i 2019. COOP har også en platform som kun formidler nye produkter.
Forbrugerne kan miste penge, men der laves en kreditvurdering og renten sættes derefter. Misligholdelse af lånet bliver eksponeret i modsætning til en bank, som man kan lave en anonym aftale med.
Ikke kun drikke øl
Næst efter vand og the er øl den mest anvendte drikkevare i verden. Når man producerer 100 liter øl, bliver der 20 kg Mask, der kan blive til 5 kg mel med et proteinindhold på 20 % og et indhold af kostfibre på 40 procent. Årligt produceres der 40 millooner tons mask i verden, hvoraf en del bliver anvendt til foder
I øjeblikket testes fire forskellige varianter af mask mel hos bagerier. Mask smager forskelligt afhængig af hvilket bryggeri det kommer fra. Forbrugerne fokuserer meget på bæredygtighed og økologi, så i øjeblikket bliver der kun anvendt mask fra økologiske bryggerier. Logistisk er det mere besværligt, så der anvendes endnu kun 3 tons mask om dagen. I fremtiden vil vi også se chips, morgenmadsprodukter, knækbrød mv. på basis af mask.
Transparente solfangere
Better Energy A/S takler den grønne omstilling uden tilskud ved at bygge solcelleparker på markedsvilkår. Strømmen produceres direkte på marken med solen som energikilde. Selskabet opkøber eller lejer jorden til solpanelerne. Landmændene er interesseret i at anvende de dårligste jorde til formålet, arealet skal dog være på 25 - 30 hektar, hvis det skal være rentabelt på grund af anlægsomkostningerne. Senest har Google bestilt fem solcelleparker hos selskabet.
Jorden under solcellerne kan anvendes til eksempelvis fåreavl, gæs og dyrkning af vilde blomster med bistader. Måske kan områderne benyttes til grundvandsbeskyttelse, det skal dog først undersøges, om der sker forurening fra solpanelerne.
Om nogle år er der konkurrencedygtige transparente solceller på markedet. Det vil gøre det muligt for eksempel at dyrke græs til proteinfremstilling under panelerne og foretage høsten med robotter, som kan køre under panelerne.
Melormeproduktion
Insekter udgør 80 procent af al dyreliv i verden, og melormene alene udgør 20 000 forskellige arter. Der er allerede insekter godkendt som "husdyr" i EU.
Der er derfor omfattende aktiviteter med det formål at producere insekter som proteinkilde.
Et af eksemplerne er Heimdal Entofarm, som producerer melorme på 200 m2. De har selv lavet omfattende forsøg og opbygget viden. Det har blandt andet været muligt at studere insektfarme i Asien, hvor store dele af befolkningen spiser masser af insekter.
Melormen kommer fra en bille som lægger æg. Larverne fodres med økologiske organiske restprodukter. De skal ingen vand have, de fylder ikke ret meget og udleder ikke meget C02. Når larverne er store nok, gøres de klar, tørres og pakkes i små pakninger som chips eller som tilsætningsstoffer foder til kæledyr. Larverne kan også formales til mel, som fungerer fantastisk i bagværk og til frikadeller mv. Omkring 90 procent af melormene går til mel og andre ingredienser, og de indeholder de gode fedtsyrer, omega 3. Der er meget manuelt arbejde med melorme, og en af de store udfordringerne er at få indført automatisering, som kan gøre produktionen billigere.
Der er stadig lovgivningsmæssige mangler omkring den økologiske produktion af melorme. Der er også lovgivningsmæssige mangler i forhold til anvendelse af gødningen, som er endnu mere kvælstofholdig end hønsegødning.
Som fødemiddel må der endnu kun sælges hele dyr (melorm), som formales til ingredienser, selv om delprodukter som proteinpulver og olier kunne være interessant at udvikle på.
Nye brændstoffer
Produktion af biogas giver store muligheder i den cirkulære økonomi. Biogas kan opgraderes og anvendes i den tunge transport. CNH er på vej med en traktor, som kører direkte på metangas. Biogas kan desuden danne grundlag for produktion af skibsbrændstof, produktion af metanol og produktion af flybrændstof. Når der anvendes halm i biogasanlæg, føres der kulstof tilbage til jorden.
Kan traktoren køre på grøn flydende ammoniak? Ja, det kan den godt med lidt ændringer på motoren. Ammoniak indeholder ikke kulstof, så der udledes ikke co2 som biomasse og fossile brændstoffer. Det eneste restprodukt er vand og nitrogen N2 . Den grønne ammoniak fremstilles ved hjælp af overskudsstrøm fra vindmøllerne samt vand og luft kombineret med Harber Bosch processen. Man kunne lige så godt fremstille brint af overskudsstrøm men argumentet for den flydende ammoniak er, at vi kender dens anvendelse. Vi ved hvordan den håndteres, og den er ifølge Emil Drazevic fra Institut for Ingeniørvidenskab ikke nær så eksplosiv som brint og derfor langt mindre farlig at arbejde med.
Ja! det syder og bobler med nye ideer og der vil komme flere til. Nogle vil vise sig at være bæredygtige og andre vil blot være ideer i en overgangsperiode.
