Blandt andet har L&F erkendt, at Danmark ikke har opfyldt EU's krav om kemiske målinger i vandløb for at konstatere deres tilstand. Det må kræve handling, mener Peter Rosendal, bestyrelsesformand i BL.

Danske vandløb har for størstedelen ukendt status. De er simpelthen ikke blevet undersøgt efter de parametre, som EU kræver. Det har Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug påpeget år efter år. Nu har L&F også erkendt problematikken og sågar en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Østergaard Have, erkender fejlen og lover, at en mere dækkende vurdering er på vej - til tredje Vandplanperiode.

Det er da glædeligt med erkendelsen. Bedre sent end aldrig, må vi sige.

Men det er al for lang tid at vente til 3. planperiode. Der skal handling til med det samme. Vi ved jo godt hvor problemerne er. Og hvis man begynder at måle strategisk i problemområderne, kan man også sætte ind. Man kan jo ikke løse et problem, man ikke vil se eksisterer.

Man må spørge sig selv, om der har været en sammenspist enighed i alle forvaltnings lag i Danmark, om at udelade de mest åbenlyse forureningskilder, og så fortsætte med vandplaner på et bevidst uoplyst grundlag. I givet fald ser den nu ud til at være brudt med kontorchef Haves udmelding i Effektivt Landbrug i tirsdags.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor er der håb forude. Lad os komme i gang. Mange mener, at rensningsanlæggenes udfordringer blev løst en gang for alle med Vandmiljøplan I. Den var også god for nedsættelse af landbrugets udledninger. Landbruget har derefter løbende arbejdet med udfordringerne - uden de næste vandplaner havde en synderlig effekt. Rensningsanlæggene har derimod hvilet på laurbærrene - selv med stigende regnmængder og stigende intensitet i regnbygerne. Nu begynder man så med separat kloakering, der betyder, at der kommer mindre mængder, der skal renses - men til gengæld tilføres spilprodukter fra veje, fortove, tage mm. direkte ud i vandmiljøet uden måling og rensning.

Med den nye erkendelse må der måles for kemiske parametre i vandløbene inkl. zink, kobber og medicinrester, som det er forudsat i vandrammedirektivet. Den lukkethed der har været herskende i forvaltningerne, må samtidig slutte - så vi får åbenhed i debatten omkring hvilke parametre, der måles for. Det vil gavne både demokrati og natur.