I 2018 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 462.000 kroner, hvilket er mere end en halvering i forhold til året før, skriver Danmarks Statistik. Tilbagegangen skyldes især lavere priser på de økologiske produkter og højere omkostninger i forbindelse med tørken i 2018. Der er tale om det første år med indtjeningsmæssig tilbagegang for gruppen af økologiske landbrugsbedrifter som helhed siden 2009.

Ifølge Danmarks Statistik er økonomien for økologisk produktion ofte ganske følsom over for hastigheden af omlægninger og dermed balancen mellem udbud og efterspørgsel efter økologiske varer. I 2018 var der 626 omlagte økologiske heltidslandbrug. Når det ses som en andel af alle 9.563 heltidslandbrug svarer det til 7,0 pct., hvilket er en stigning i forhold til 4,8 pct. ti år tidligere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er flest økologiske landbrug med mælkeproduktion - 351 bedrifter. Antallet var ca. 10 pct. større end i 2017, og da bedrifterne også blev større i gennemsnit, betød det en betydelig stigning i den økologiske mælkemængde.

I 2018 øgedes antallet af økologiske bedrifter specialiseret i svin til 39, og bedrifterne producerede også flere svin, hvilket derfor øgede udbuddet af økologisk svinekød. Prisen pr. slagtesvin faldt med næsten 400 kr. til 2.039 kr., hvilket gav et fald i det gennemsnitlige driftsresultat fra 1,8 mio. kr. i 2017 til -21.000 kr. i 2018, skriver Danmarks Statistik.