Kært barn har mange navne - det har opkrævninger fra det offentlige også. I denne artikel interviewes advokat (H), ph.d., HD-R, Bent Ramskov, Dahl Advokatfirma, om afgiften som en konsekvens af et generationsskifte. Skatten behandles i en senere artikel.
Hvad forstås ved "generationsskifteafgiften"?
Generationsskifteafgiften bliver relevant, når der er nære relationer mellem køber og sælger, hvor værdiansættelsen ofte ikke sker til markedsværdier. De centrale elementer er gave og arv.
Gaver og arv er som udgangspunkt omfattet af boafgiftsloven, der belægger arv med en boafgift og gaver med en gaveafgift. Er sælger og køber ikke nærtstående, beskattes personlige sælgere med 52 procent og selskaber med 22 procent.
Boafgiften er differentieret og opdelt i fire klasser: 0 procent, 6 procent (i 2019), 15 procent eller 36,25 procent.
Gaveafgiften er tilsvarende differentieret som boafgiften. Hvor gaven ydes til en ikke nærtstående, er gaven indkomstskattepligtig.
Hvad er de centrale afgiftssatser?
Selv om afgiftssatserne er opdelt i fire klasser, må satsen på 15 procent betragtes som hovedreglen. Satsen anvendes for personer i opad- og nedadstigende linje: Bedsteforældre/forældre/børn/børnebørn og så videre.
Med virkning fra 1. juli 2017 så afgiftsklassen på 6 procent (i 2019) dagens lys. Denne afgiftsklasse kan kun anvendes ved generationsskifte af virksomheder, der kan overdrages ved succession. Satsen er fem procent fra og med 2020. Anvendelse af generationsskifteafgiften forudsætter, at en række betingelser er fyldte.
Den nuværende regerings politik, der er baseret på en fælles forståelse mellem Socialdemokratiet og de tre støttepartier, lægger op til, at den reducerede generationsskifteafgift tilbagerulles. Forventningen er, at dette vil ske enten i umiddelbar tilknytning til folketingets åbning i oktober 2019 eller pr. 1. januar 2020.
Er der betingelser for at blive omfattet af 6 procent-afgiften?
Ja, der er faktisk i alt fem betingelser, fire oprindelige og en efterfølgende.
Første betingelse relaterer sig til personkredsen. Persongruppe 1 består af børn, børnebørn, adoptivbørn, stedbørn og ægtefælle/samlever. Er der ingen i persongruppe 1, kan den lavere generationsskifteafgift anvendes i forhold til persongruppe 2: søskende og søskendebørn. Afgiftsbesparelsen for persongruppe 1 er ni procentpoint. Afgiftsbesparelsen ved persongruppe 2 er 46 procentpoint. I situationer, hvor der ikke sker generationsskifte til personkredsen i gruppe 2, vil søskende og skønskendebørn blive beskattede som personlig indkomst af gave.
For det andet skal den, der generationsskifter, have været ejer af den pågældende virksomhed i mindst 12 måneder før overdragelsen. Overdrages der kapitalandele i et selskab, skal ejerskabet på 12 måneder være opfyldt både for kapitalandelene og virksomheden i selskabet. Er det en personligt ejet virksomhed, skal ejerskabet være til de aktiver og passiver, der ejes.
For det tredje skal man have haft en vis deltagelse i virksomheden. For selskaber skal man have været en del af ledelsen i en periode på 12 måneder. Det behøver ikke at være de sidste 12 måneder af ejerskabet, men blot 12 måneder af ens ejertid. Man behøver ikke selv at opfylde kravene - ens nærtstående kan også gøre det. Nærtstående er defineret som såvel opad- som nedadstigende linje og til og med søskende og søskendebørn. For personligt drevne virksomheder er det et krav, at man har deltaget i driften i ikke uvæsentligt omfang, hvilket defineres som mindst 50 timers arbejdsindsats om måneden. Dette arbejdstidskrav refererer sig til virksomheden. Virksomhedsbegrebet skal derfor afgrænses præcist. Deltagelsen i driften i ikke uvæsentligt omfang skal blot ske i 12 måneder på et eller andet tidspunkt i ens ejertid og kan også ske via nærtstående.
For det fjerde skal den virksomhed, man overdrager, eller kapitalandele i et selskab, man overdrager, være berettiget til at overdrage med succession. Opfylder man ikke successionsbetingelserne, kan man ikke bruge den lave afgift. Man kan ikke succedere i et tab, hvorfor en overdragelse af et tabsbehæftet aktiv kunne være hindrende for brug af den lave afgift. Der er dog lavet en særregel, der uanset tab giver adgang til brug af den lave afgift. Det samme gælder, hvis erhververen ikke er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark - successionsoverdragelse er da ikke muligt. Et barn, der for eksempel bor i et tredje land, kan godt få overdraget kapitalandelene til den lavere afgift, men transaktionen kan ikke ske med succession.
For det femte er der en efterfølgende betingelse. Erhververen skal opretholde ejerskabet til virksomheden - for kapitalandelenes vedkommende skal man opretholde både ejerskabet til kapitalandelene og selskabet skal opretholde ejerskabet til virksomheden - i en periode på 36 måneder fra overdragelsesdatoen at regne. Handles i strid med denne betingelse, "straffes" erhververen i form af pligt til at indbetale afgiftsbesparelsen til det offentlige. Forpligtelsen nedtrappes proportionalt, dels i forhold til overdragelsestidspunktet i forhold til tre års perioden, dels afhængigt af, hvor stor en del af virksomheden der overdrages.
Kan du illustrere generationsskiftemulighederne til 6 procent-afgift?
Generationsskifteafgiftssatsen kan anvendes både ved overdragelse via dødsboer og via gaver. Afgiftssatsen kan kombineres med overdragelse med succession. Der er ikke noget i vejen for, at man giver et nedslag i overdragelsessummen eller beregner en passivpost, der kan modregnes i en afgiftspligtig gave, for herefter at berigtige resten med en afgiftspligtig gave til 6 procent.
Er der for eksempel tale om et aktiv, der har en værdi på 1 million kroner, og som kan overdrages med succession med en købesum på 0 kroner for overdrager, vil man dels kunne give en gave på 300.000 kroner svarende til 30 procent af avancen, der er afgiftsfri, dels nøjes med en afgift på 6 procent af 700.000 kr., eller 42.000 kroner. Der er set bort fra den bundgrænse, der gælder for såvel gaver på 65.700 kroner pr. gavemodtager som for dødsboer på 295.300 kroner.
For at omfattes af den lavere generationsskifteafgift fordres, at ejendommen enten er personligt ejet eller i tilfælde af selskabseje, at selskabet ikke i overvejende grad er passivt og har karakter af passiv formueanbringelse. Ved overvejende forstås, at over 50 procent af aktiverne og over 50 procent af indtægterne i selskabet ikke må udgøres af ejendomme, værdipapirer og kontanter. De ejendomme, der er passive, er primært udlejningsejendomme.
Regelsættet for afgrænsningen af, hvad man kan overdrage til 6 procent, og hvad man ikke kan overdrage til 6 procent, er særdeles nuanceret og kræver omhyggelig planlægning.
Gælder de beskrevne regler også fremadrettet?
Tja, det afhænger af, hvad mindst 90 folketingsmandater kan enes om.
