Det var ikke en blanding af en hund og en ulv, der 16. april 2018 blev skudt på en mark ved Ulfborg. Det var en fredet ulv slår supplerende dna-undersøgelse fast.

- Analysen viser, at der er tale om prøver fra en hunulv uden tegn på DNA fra hund, lyder konklusionen, ifølge specialanklager Ulrik Panduro, ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vestre Landsret har mandag taget fat på ankesagen om drabet på ulven.

Sagens hovedperson, Mourits Troldtoft, blev for et år siden idømt 40 dages betinget fængsel for at have skudt den et år gamle hunulv med kodenavnet GW923F. Dommen blev anket til landsretten.