Kammeradvokaten har i det første halvår af 2019 hjulpet Landbrugsstyrelsen med juridisk vurdering af en række særligt komplicerede sager på projektstøtteområdet.

- I forbindelse med vores samarbejdet med Kammeradvokaten er vi blevet gjort opmærksom på, at vi tidligere har truffet en række afgørelser, hvor begrundelsen for afgørelserne, for eksempel afslag eller reduktioner i tilskuddet, ikke afspejler, at der har været mistanke om svig. Dermed lever vi ikke op til EU-reglerne om sanktionering på baggrund af svig, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- For at kunne leve op til de forpligtelser, som vi har over for EU, ændrer vi praksis for, hvordan vi fortolker EU-reglerne om sanktionering i forbindelse med sager berørt af mistanke om svig. Det gælder også med tilbagevirkende kraft.

- Vi har undersøgt, hvor mange sager, der er berørt af problemstillingen, og vi kan konstatere, at der er tale om op mod 90 sager. Derfor er vi nødt til at se på sagerne igen. Der er tale om afgørelser i både tilsagns- og udbetalingssager, skriver styrelsen.

De berørte parter vil løbende få besked fra Landbrugsstyrelsen.

Ældre sager om projektstøtte

- Desværre bliver en del af de ældre sager om projektstøtte berørt. I nogen tilfælde vil det betyde, at den oprindelige afgørelse vil blive annulleret, og erstattet af en ny afgørelse. Da der er tale om forskellige afgørelser fordelt på flere forskellige ordninger, kan vi ikke sige noget om sagernes udfald. Vi kommer ikke til at kræve tilskud tilbage i sager, hvor der er tale om almindelig fejl, skriver Landbrugsstyrelsen.

- Vi er forpligtet til at træffe afgørelser i overensstemmelse med EU-retten. Da der er tale om udbetaling af midler fra EU, har vi ansvar for at sikre, at vores afgørelser træffes i overensstemmelse med EU-retten. Derfor kan vi heller ikke selv vælge at undlade at kræve eventuelle udbetalte midler tilbage, hvis vi i vores gennemgang af sagen finder, at midlerne er udbetalt uberettiget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På nuværende tidspunkt er det uvist hvor stor en del af de 90 sager får ny afgørelse. Det er ikke sikkert, at en genoptagelse af sagsbehandlingen vil føre til et andet resultat. Landbrugsstyrelsen er dog forpligtet til at sikre, at dette er tilfældet.