Nordjyske landmænd lægger jord til landets hidtil største landbaserede vindmøllepark nord for Aggersund.

Godt 40 procent af Danmarks strøm leveres af vindmøller - og snart endnu mere. Inden nytår skal der stå 18 nye vindmøller på Thorup-sletten nord for Aggersund. De vil kunne levere 77,4 megawatt pr. år svarende til 65.000 parcelhuses årlige forbrug af strøm. Dermed bliver den Danmarks hidtil største landbaserede vindmøllepark.

Projektet udføres af Hobro-virksomheden Eurowind Energy, som gik i jorden i maj måned. Der er tale om et såkaldt 'repowering-projekt', hvilket betyder, at vindmølleparkens eksisterende møller tages ned for at blive erstattet af nye.

rich-media-1
Pælene skal ned til kridtlaget og et par meter ned i dette for at finde solidt fodfæste. Pressefoto.

De gamle møller var 20-25 år gamle og således tjenlige til udskiftning. De nye hedder "Siemens SWT130" og genererer 4,3 megawatt. De koster 33 millioner kroner pr. stk, er 150 meter høje og har en rotordiameter på 130 meter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Skal afgive mere jord

Størrelsen på de nye møller betyder, at de 13 berørte landmænd skal afgive mere jord, hvilket de modtager betaling for. Til hver mølle skal der nemlig føres en permanent vej og anlægges en 800 kvadratmeter stor kranplads.

- Alle veje og kranpladser er nu færdige, og vi regner med at være færdige med at støbe fundamenter den 1. oktober, fortæller projektleder Jesper Houe.

rich-media-2
Hver af de 56 betonpæle er rammet 15-20 meter ned i den gamle fjordbund. Pressefoto.

Støbningen af fundamenterne har været krævende, fordi området er en gammel, blød fjordbund af slam og silt. Derfor har det været nødvendigt til hvert fundament at ramme cirka 56 betonpæle ned med cirka én meters mellemrum. Disse er rammet mellem 10 og 15 meter ned, så de står et stykke nede i det underliggende lag af kridt.

Pælearmering blotlagt

Den del af pælen, der rager op over jorden er derefter blevet strippet for beton ved hjælp af et specielt hoved til gravemaskinen. Formålet er at blotlægge armeringen, så denne kan bindes sammen med armeringen til selve vindmøllens betonfod.

rich-media-3
Med dette specielle knusehoved fjernes pælenes armering i toppen, der herefter kan bindes sammen med det øvrige møllefundament. Pressefoto.

Selve betonfoden er cirka 20 meter i diameter og stikker ned i en dybde på omkring 2,5 meter.

I uge 41 og 42 begynder Siemens at køre mølledelene frem til sightet. De ankommer på 50 lastbiler og samles i løbet af efteråret og vinteren. Planen er, at den sidste mølle skal være rejst inden nytår og parken sættes i drift i januar eller februar.

Hver mølle koster cirka 33 millioner kroner.

Jesper Houe tilføjer, at mølleparken nok ikke vil kunne nyde sin status som landets største særligt længe. På den anden side af Limfjorden skal Nørkær Enge udviddes til 40 møller og 130 megawatt med virkning fra 2021.

rich-media-4
Møllefundamentet er cirka 20 meter i diameter og omtrent 2,5 meter tyk. Pressefoto.