Kommunerne skal indberette mere, præcist og ensrettet om overløb af spildevand, lover miljøministeren efter et samråd onsdag.

- Der skal være styr på overløb af spildevand. Vi danskere skal hverken fiske eller bade i spildevand.

Sådan lød det klart og tydeligt fra miljøminister Lea Wermelin (S), da hun var kaldt i samråd onsdag om overløb af spildevand, som har været debatteret på det seneste.

For når spildevandet løber over, løber der ikke bare lort men også skadelige og iltforbrugende stoffer ud i vandmiljøet. Problematikken er særligt blevet omdiskuteret, siden DTU i en rapport konkluderede at Miljøstyrelsens målinger havde en usikkerhed på 150 til 200 procent.

Bedre data på vej

Derfor vil miljøministeren nu arbejde for, at der kommer mere styr på, lovede hun i onsdagens samråd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg vil sikre, at vi får bedre data. Det kræver, at kommunerne indberetter, hvad der sker. Miljøstyrelsen forventer at ibrugtage en ny database i 2020, som forbedrer kommunernes muligheder for at indberette. Samtidig udarbejdes en manual med standardværdier, som vil kunne reducere usikkerhederne ved modelberegningerne. Det vil betyde, at kommunerne indberetter ens på, hvor meget der løber ud, sagde hun.

Debatten om det overløbne har raset over sommeren, hvor også DR.dk tog historien op. Især Bæredygtigt Landbrug har glædet sig over, debatten er blevet genoptaget, fordi de i årevis har forsøgt at råbe op om, at de mente, landbruget blev syndebuk på baggrund af upræcise målinger.

- Man vil gerne kalde det landbrugets problem, men man vil ikke se på, hvor de kemiske stoffer i virkeligheden stammer fra. Det betyder, at landbruget får skældud for noget, vi reelt set ikke er skyld i, sagde bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal til Maskinbladet i juli.

Ophedet spildevandsdebat flyder igen: Landbruget kræver uvildige målinger

Se også:

Ophedet spildevandsdebat flyder igen: Landbruget kræver uvildige målinger

Dyrt at forebygge

Det var Carl Valentin fra SF, der havde indkaldt til samrådet med spørgsmålet om, hvad regeringen vil gøre for at hindre overløb af spildevand fra de kommunale kloaker.

Miljøministeren forklarede, at forebyggelse af overløb kan ske enten ved at lave klimatilpasning af overfladen, altså veje og lign. eller ved at lave seperat kloakering, hvor spildevand og regnvand løber hver for sig.

60 procent af byerne er i dag seperat kloakeret og en forebyggende indsats, hvor man udbreder den seperate kloakering, vil blive en bekostelig affære.

- Ifølge en beregning fra COWI vil det koste 100 mia kroner, hvis alle steder skal seperatkloakeres. Samtidig vil det koste mindst 200-300 millioner kroner årligt at måle alle overløb efter, lød det fra ministeren.

I rigtig rækkefølge

DF's René Christensen efterspurgte, om man ikke skulle begynde at lede efter mere end det man allerede måler efter.

- Ministeren siger, vi skal have mere viden og gøre noget, men det bliver bare lidt det samme, vi gør. Skulle vi ikke til at gøre lidt mere end det, vi gør i dag? spurgte han.

Men ministeren fastholder, at vejen frem nu og her er at kommunerne indberetter bedre og mere ens.

- Vi har brug for de data, som vi får nu, for at vi kan gøre mere. Jeg synes, vi tager det i den rigtige rækkefølge, sagde hun.

Vil S lukke landbrug?

Erling Bonnesen fra Venstre var mere bekymret for de reguleringer, der kan ligge i kølvandet på mere viden og mere data om overløb. For hvilke konsekvenser vil det få for landbruget fremover?

- Det, vi kan løse med kendt viden, det skal vi gøre. Men samtidig vil vi altså ikke bare gå ud og lukke landbrug i områder, lød det fra Erling Bonnesen, der henviste til en gængs bekymring i forbindelse med vandområdeplanerne.

- Der sidder jo en masse i de her områder tæt på fjordene, som sidder og overvejer, om de skal stoppe investeringerne, sagde han og kom med en bøn:

- Jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, at man også vil sørge for, at der fremover kan drives landbrug i Danmark, og at man ikke bare har en priciptilgang til sagerne, sagde han.

Miljøministeren var klar i spyttet:

- Socialdemokratiet vil ikke lukke dansk landbrug men vil gerne sikre ordentlige rammebetingelser for, at man kan drive landbrug. Men der, hvor der skal gøres klima- og miljømæssige indsatser, der skal landbruget naturligvis også bidrage med deres, som de allerede har spillet sig på banen med, lød det fra ministeren, som lovede at svare skriftligt på konkrete eksempler omkring truede landbrug.

Erling Bonnesen kvitterede med en munter bemærkning:

- Tak for miljøministerens svar på, at man ikke vil lukke dansk landbrug. Det tror jeg da, fødevareministeren er rigtig glad for at høre lige præcis i dag, hvor han er i Kina for at åbne en dansk fabrik, der skal imødekomme kinesernes store efterspørgsel på dansk svinekød, sagde han.

Lavbundsjorde er anden minister

Og så udtrykte han endnu en bekymring på vegne af landbruget omkring udtagning af lavbundsjorde, som har været meget fremme i valgkampen.

- Når det nu er, at Socialdemokratiet og statsministeren har tilkendegivet, at der skal tages jorde ud, kan man så forvente, at der kommer flere penge til sådan et område? lød spørgsmålet fra Erling Bonnesen.

Men her mente miljøministeren, at det var uden hendes område at svare på.

- Det kan være fristende, når min kollega er i Kina at blande mig i hans område. Men der er selvfølgelig en arbejdsdeling mellem os. Så i forhold til udtagning af lavbundsjorde, så er det et vigtigt virkemiddel i denne her sammenhæng. Jeg tror, jeg tager det for vidt, hvis jeg smækker et beløb på bordet i dag, men det er noget vi meget gerne snakker videre med sammen med Folketingets partier, lød det fra Lea Wermelin.