Landbrugsstøtten er imidlertid ikke en støtte til den enkelte landmand ? men til dig som forbruger. Den er nemlig vedtaget politisk i et forsøg på at sikre tilstrækkeligt med madvarer samt at holde fødevarepriserne kunstigt nede. Fandtes støtten ikke, ville din mad koste langt mere.

Vi landmænd elsker det frie liv som selvstændige. Stod det til os, fik vi ikke offentlig støtte overhovedet men passede vores arbejde uden snærende bånd, såsom de helt urimelige rammevilkår der stadig plager erhvervet herhjemme i Danmark. Og så tog vi det for fødevarerne, som de er værd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For min skyld kan man godt fjerne landbrugsstøtten og sætte handelen fri ? men i så fald skal det ske internationalt, så vi danskere ikke mister konkurrencekraft. Med en fødevareklynge-eksport på 166 milliarder kr. årligt agerer vi i dén grad på et globalt marked.

Alle skriger på "bæredygtighed", også i relation til en eventuel omlægning af landbrugsstøtten. Bæredygtighed må dog først og fremmest handle om at støtte op om et både effektivt, produktivt samt miljø- og klimavenligt landbrug som det danske. Ifølge eksperter er det største problem således, at vi fremadrettet har for lidt landbrugsjord til at brødføde en stadigt voksende verdensbefolkning.