Vi har i kampagnen blandt andet brugt satire i form af et samarbejde med sangskriveren Malte Ebert og hans komplet ironiske alter ego Gulddreng. Formålet er ? med et glimt i øjet ? at kommunikere, at økologi er en del af løsningen, når det drejer sig om at beskytte vores drikkevand. Kampagnen peger ikke fingre ad nogen og omtaler hverken konventionelle landmænd eller landbrug.
Men kampagnen reflekterer til gengæld den meget store del af befolkningen, som er bekymret over vores drikkevand, og, uden at være hysteriske, helst vil være fri for pesticidrester i deres drikkevand og mad. Det er ikke en bekymring, Økologisk Landsforening har skabt.
Forbrugerne bliver bekymrede, når der ifølge det geologiske datacenter Geus de senere år er fundet flere og flere rester af pesticider i de boringer, der bruges til vores drikkevand. Danva ? talerøret for vandbranchen ? ser også de mange fund af pesticidrester i grundvandet som et alvorligt problem for drikkevandsforsyningen fremadrettet.
Det er en virkelighed, som vi sammen i landbruget med fordel kan forholde os mere aktivt til. Og kommunikere, hvad man vil gøre ved. Her er mere økologi en del af landbrugets bidrag til en løsning.
Peger ikke fingre
Nogen mener, at der slet ikke er et problem. Peter Bohsen Jensen mener, at "det moderne landbrugs planteværnsmidler aldrig ender i grundvandet". Men den vurdering holder ikke vand.
Ifølge de seneste tal fra Geus er der i perioden 1/1 2018 til 20/3 2019 ude hos vandværkerne gjort i alt 124 fund af seks forskellige pesticider eller -rester, der stadig er tilladte og godkendte til anvendelse i dansk landbrug. Det drejer sig om pesticiderne/nedbrydningsprodukterne Bentazon, Dichlorprop, 4-CCP, Mechlorprop, Glyphosat samt MCPA.
Med andre ord får landmænd igen og igen kritik, selv om myndighedernes råd bliver fulgt til punkt og prikke. Jeg forstår virkelig den frustration, det giver.
Men når organisationer er så skråsikre og bliver ved med at satse på myndighedernes risikovurdering, så accepterer man den risiko for, at ens medlemmer bliver hængt ud for at forurene grundvandet.
Det bliver de ikke af deres økologiske kollegaer. Vi omtaler ikke konventionelle landmænds lovlige brug af pesticider. Vi kommunikerer alene, at vi ikke anvender de midler ? og dermed undgår risikoen for, at der havner pesticidrester i vores drikkevand, mad og natur. Den forsigtighed efterlyses af dansk landbrugs kunder. Skal det ignoreres?
Formidler fakta
Økologisk Landsforening kommunikerer om, hvad økologer gør, og vi peger ikke fingre. Det er ikke altid let at kommunikere forskelle, uden at nogen føler sig ramt.
Jeg oplever dog en stigende accept i landbruget af, at økologer kommunikerer til forbrugerne om deres produktion ? herunder at kommunikere den værdi, som de betaler for. For eksempel, at der ikke anvendes kunstgødning eller syntetiske pesticider.
Det er på linje med, at der er kørt kampagner for konventionel mælk, hvor gmo ikke anvendes, eller svinekød, hvor ingen medicin bruges.
Er det ?at svine andre til? eller at være "på krigsstien"?
Fælles ansvar
Selv om fundene af tilladte pesticider i vores drikkevand er i små koncentrationer under grænseværdien, så er der vel ingen, der ønsker dem i grundvandet? Særligt ikke vandværkerne, der skal håndtere et stigende problem med et stigende antal fund af flere og flere forskellige pesticidrester.
Selv om landbruget bestemt ikke er den eneste kilde til forureningen af vores grundvand, bærer landbruget et ansvar ? et ansvar, som vi på tværs af branchen, økologisk eller konventionel, må tage på os og handle på. Mange konventionelle kollegaer gør en stor indsats for at sænke forbruget af pesticider, og de gør det rigtig godt i forhold til deres kollegaer i udlandet. Og økologer gør deres.
Men der er et stykke vej i mål, hvis vi vil fremtidssikre vores drikkevand.
