Jordens sumpområder bobler metangas ud i atmosfæren i takt med den globale opvarmning.

Køerne er en kendt prügelknabe, når der skal findes syndere bag den stigende mængde metangas i jordens atmosfære. Men vores pruttende medskabninger bærer ikke hele skylden.

Sumpe er en hovedkilde til udledning af metangas. Det skriver Videnskab.dk, som henviser til den nyeste forskning på området.

"Forskerne kan til en vis grad spore, hvor metanudledningen kommer fra ved at lave isotopanalyser af atmosfærens sammensætning og sammenligne med isotopanalyser på landjorden," skriver mediet.

Disse analyser retter søgelyset mod tropernes sumpe, der udleder metan, fordi der ligger planter og rådner på bunden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forrådnelsen frigiver kulstof, og under vand omdannes kulstoffet til metanbobler, som stiger op til overfladen.

Metangas er en drivhusgas, der i atmosfæren bidrager til den globale opvarmning. Modsat CO2 forsvinder gassen i atmosfæren af sig selv efter cirka 30 år, og en del bliver også opsuget i jorden.

Problemet med metangassen er, at den virker meget kraftigt i den tid, den er i atmosfæren.

Et andet problem er, at udledningen fra sumpene tager til i takt med den globale opvarmning.

Forskningen viser, at udledningen fra tropernes vådområder steg "ekstremt hurtigt" i 2014, som var et meget varmt år. Siden har udledningen været på samme høje niveau.

Når det kommer til at begrænse udledningen af menneskeskabt metan, ser forskerne tre muligheder:

Utætte naturgasledninger er skyld i en del af udledningen. Disse utætheder bør stoppes.

De to andre muligheder er at begrænse såvel opdyrkning af jorden som produktionen af oksekød. Årsagen er, at kvæg - lige som andre drøvtyggere - danner metan i tarmene, og at opdyrket jord optager mindre metan end uberørt jord.

Hvorvidt disse to muligheder er realistiske melder historien dog intet om.