Strategirådgiver, Kurt Skovsted, kommer med gode råd til både svineproducenter og mælkeproducenter om fortsat at optimere, holde omkostningerne og investeringerne i ro.

Det kan være svært at få armene ned med hensyn til de stigende afregningspriser på svin. Det er hårdt tiltrængt og kan give lidt ro på i den finansielle sektor - så længe det varer.

Årsagen til de stigende priser ligger jo i den nedslagtning, der foregår i specielt Kina og Vietnam på grund af afrikansk svinepest (ASF). Siden er Cambodia føjet til listen af lande med udbrud af afrikansk svinepest. Så man kan med rette anvende den gamle talemåde: "Den enes død - den andens brød".

Men afrikansk svinepest findes fortsat tæt på os i Europa og kan også ramme Danmark. Det er dog svært at forestille sig, at afrikansk svinepest vil komme totalt ud af kontrol i Danmark, men det vil alligevel ramme hårdt, da vi jo eksporterer en væsentlig del af den samlede svineproduktion. I Polen er ASF konstateret i den østlige del grænsende op til Ukraine, Hviderusland og Litauen. Det synes kun et spørgsmål om tid, før det kommer længere vestpå.

Det er svært at vurdere, hvor lang tid der vil blive ved med at være gode afregningspriser. For selvom verdensmarkedet lige nu mangler svinekød, er det stadig spændende at se, om verdensmarkedet vil værdsætte den høje veterinære standard, vi har i Danmark eller om markedet i Asien hellere vil have billigere kød fra lande med lavere veterinær standard. Den mangel på svinekød, der er opstået i Kina og i det øvrige Asien, vil hurtigt kunne udfyldes med større produktion fra andre lande, og derved vil markedet blive tilført samme mængder, som tidligere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Glæden kan blive kort

Og netop derfor er der, som sådan, heller ikke nogen grund til at ændre på den hidtidige dagsorden i dansk svineproduktion, der hedder 1) optimering-optimering, 2) minimering af omkostninger og 3) holde investeringer i ro. Det er vigtigt, at den overskydende likviditet, som følge af en bedre indtjening, bliver brugt til at skabe konsolidering af bedriften og på den måde skabe en buffer til perioden, hvor priserne går den anden vej. Få afdraget på gælden/nedbragt driftskreditten og på den måde blive lidt mere uafhængig af at skulle anmode om yderligere finansiering i dit pengeinstitut. Det kan også være, at der i de senere år ikke har være likviditet til at foretage de afdrag, der skal til for at afdrage nok i forhold til nedslidningen af ejendommes produktionsapparat.

Indtjeningen fra svineproduktionen ser ud til at kunne give et pænt overskud i indeværende år, hvor bytteforholdet ser fornuftigt ud. Det er også ganske let at lave kalkuler på, at en udvidelse af produktionen hurtigt vil give et fornuftigt afkast og jo længere tid, der går med højere priser - jo mere bliver man selv overbevist om, at det er fremtidens pris. Men træerne vokser ikke ind i himmelen.

Lad nu være med at investere den øgede indtjening i øget produktion, i håb om at kunne accelerere indtjeningen til det dobbelte eller mere. Det bliver hverdag igen, for svineproduk-tion er jo som bekendt let at kopiere og snart vil mange andre lande byde sig til med svinekød, og markedet vil igen blive oversvømmet. Mundheldet "when trouble - then double", skulle nødigt komme til udtryk.

Konsolidering af økonomien giver større tryghed og kan også medføre en lavere rente i banken og en lavere bidragssats i kreditforeningen, hvorimod en øget balance på den samme eller mindre egenkapital giver en stærkt øget sårbarhed ved fald i afregningspriserne og dermed højere risikopræmie i bankerne og realkreditinstitutterne.

Kan ikke klage

Mælkeproducenterne har vel med den nuværende afregningspris heller ikke noget at klage over. Bytteforholdet er også ok. Der kan være nogle, der har en højere produktionspris end godt er, men de bør stærkt overveje fremtiden. Afregningsprisen til de danske mælkeprodu-center har været meget stabil i 1. halvår af 2019 selv om auktionspriserne på mælkepulver i New Zealand har vist en vigende udvikling de sidste seks auktioner. Forventningen er måske også, at der kan komme et fald i afregningsprisen i 2. halvår.

Mange danske mælkeproducenter var udfordret i 2018 på grund af den tørre sommer med en reduceret grovfoderhøst, mens vi i 2019 ser helt andre tendenser på grovfoderhøsten. 1., 2. og velsagtens også 3. slæt er kommet i hus med god mængde og antagelig en god kvalitet. Majsen ser også godt ud efter en noget svær/kold start, selvom det er farligt at gisne om resultatet med så lang tid til høst.

Gennem de sidste efterhånden mange år har temaet været optimering af bedriftens indtje-ningsevne og mange kan have svært ved at se, at der skulle være mere at gøre. Alligevel kan det være en god ide at få et nye sæt øjne på - få lavet en second opinion på udviklings-potentialet - eventuel nye rådgivere på - etablering af gårdråd og andet - hvis man er indstillet på, at forandringer kan skabe nye muligheder.

Omvendt, hvis ikke den nuværende pris er nok til at skabe overskud i virksomheden, er det måske nu det skal overvejes, om bedriften skal sættes til salg. Gode og stabile priser på mælkeafregningen giver også gode muligheder for, at ejendommen kan sælges - markedet er i hvert fald bedre end, hvis afregningsprisen er lav.

Husk at i et nedbrud (konkurs) er alting ingenting værd. Det gælder i princippet alle ejendomme. Men når afregningspriserne er gode, er det måske også muligheden for at få solgt ejendommen til en acceptabel pris.