POWERFOKUS: Deutz-Fahr igangsatte i 2011 en omfattende modernisering af virksomhedens traktorprogram. 7-serien, der blev kåret til årets traktor i 2013, var sammen med 6-serien de første modeller med det nye design og den nye kabineindretning.

Den brugte Deutz-Fahr 6180, der er set hos HCP Maskincenter A/S i Randers, er fra 2016. Traktoren, der har gået 3.100 timer, er monteret med en Ålø Q 756 frontlæsser. Ved introduktionen i 2011 var 6180 den næststørste model i den nye 6-serie fra Deutz-Fahr. I motorrummet lå der en sekscylindret Deutz-motor på seks liter og med en maksimal effekt på 176 hestekræfter. Topmodellen i serien hed 6190 og havde en effekt på 193 hestekræfter. I 2013 blev den overgået af Deutz-Fahr 6210, der havde en effekt på 210 hestekræfter. I 2012 lancerede Deutz-Fahr de første firecylindrede modeller i 6100-serien, og i 2013 kom der yderligere modeller til, så serien strakte sig over 11 modeller i effektintervallet 118 til 210 hestekræfter. De mange modeller betød blandt andet, at kunder til traktorer på 135 og 166 hestekræfter havde frit valg imellem modeller med fire- og sekscylindrede motorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både under transport og ved arbejde i marken kan transmissionen indstilles til automatisk at skifte imellem de fire powershift-trin.

rich-media-2
Deutz-Fahr 6180 kan tankes med dieselolie på begge sider og skal tankes med AdBlue på højre siden.

Moduleret gearskifte

Deutz-Fahr tilbød tre forskelige transmissionsløsninger i 6100-serien. Kunder til Deutz-Fahr 6180 kunne vælge imellem en transmission med seks trin og fire powershift-trin, og som noget nyt kunne Deutz-Fahr også levere med den nye Cshift-transmission, som er en semi PowerShift-transmission med seks trin og fire powershift-trin. I modsætning til standardtransmissionen er Cshift uden gearstang, og gruppegearene skiftes ved blot at vippe kørehåndtaget frem eller tilbage, og da gearskiftet i Cshift sker ved, at der opbygges et modulere tryk til de enkelte gear, giver det et meget blødt gearskifte.

rich-media-3
På modellerne med Cshift transmissionen introducerede Deutz-Fahr det nye PowerComS armlæn og kørehåndtag.

Både under transport og ved arbejde i marken kan transmissionen indstilles til automatisk at skifte imellem de fire powershift-trin. Med en drejekontakt er der mulighed for at indstille, ved hvilke omdrejninger gearskiftet skal foretages.

Vendegear til begge hænder

S-Claas2 kalder Deutz-Fahr kabinen på 6100-serien. Grundformen er den samme som på Agrotron, men i kabinen kom der et helt nyt layout. På modellerne med Cshift-transmissionen kom der et nyt højre armlæn og et nyt kørehåndtag. PowerComS kalder Deutz-Fahr kørehåndtaget, der ud over gearskiftet også omfatter knapper til betjening af eksempelvis trepunktsliften, to hydraulikventiler samt vendegearet.

rich-media-4
Forakslen er med central affjedring.

Vendegearet kan også betjenes med et håndtag til venstre for rattet, og specielt når der køres med frontlæsser, kan det være en fordel at højre hånd er fri til betjening af læsseren. På den brugte traktor betjenes læsseren over hydraulikventilerne bag på traktoren og med et lille joystick, der er integreret i højre armlæn. Som en god detalje kan man direkte på vendegearshåndtaget indstille, hvor aggressivt retningsskiftet skal være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye modeller

I 2016 fik 6-serien en større opgradering med en kabineindretning, der er meget lig det, der findes på den større 7-serie. De nye 6105-modeller kunne leveres som TTV med trinløs transmission og med den nye RCshift-transmission, der er med fem trin og seks powershift-trin. Med den nye transmission skiftes der ved transportkørsel automatisk imellem både gruppegearene og powershift-trinene.

Tekniske specifikationer

Motortype: Deutz

Antal cylindre: 6

Slagvolumen l: 6,057

Maksimal effekt hk: 176

Artiklen fortsætter efter annoncen

Moment, Nm: 740

Egenvægt kg: 7.040

Transmission: 24x24

Brændstoftank, l: 311

AdBlue tank, l: 35

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydraulikydelse, l/min: 120

Løftekapacitet i bag, kg: 9.200

Fordæk: 540/65 R28

Bagdæk: 650/65 R38

Årgang: 2016

Artiklen fortsætter efter annoncen

Timer: 3.100

Pris: 545.000

Undersøg forakslen og se på koblingspedalen

På en traktor med frontlæsser er forakslen hårdt belastet, og hvis ikke den får den fornødne service, kan det let resultere i slør og omkostninger til reparation, siger østjysk montør.

Den brugte Deutz-Fahr 6180 er monteret med affjedret foraksel. Det giver god komfort i dagligdagen, men når traktoren samtidig er monteret med en kraftig frontlæsser, kræver det også ekstra fokus på serviceringen af forakslen.

- Frontlæsseren giver selvfølgelig en ekstra belastning af forakslen, men samtidig gør læsseren det også let at aflaste forakslen når den skal serviceres og smøres. Når hjulene er løftet fri, er det også let at kontrollere forakslen for slør ved ophæng og bærelejer. Læg specielt mærke til de nederste bærelejer, der tager den største belastning, og som kan være helt ødelagte, hvis de ikke er smurt regelmæssigt, siger John Jønsson, montør hos HCP Maskincenter A/S i Randers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
John Jønsson, montør hos HCP Maskincenter A/S i Randers.

Vær omhyggelig med fedtsprøjten

Når affjedringen i forakslen arbejder, bevæger akslen, der går fra transmissionshuset og frem til forakslen sig også.

- Bevægelsen i akslen forplanter sig helt ned til transmissionshuset, hvor kardanakslen er monteret på en strålet aksel. Hvis akslen ruster fast på strålerne og ikke kan bevæge sig, påvirkes transmissionshuset, og for at undgå det, er det vigtigt, at akslen smøres, siger John Jønsson.

Forakselaffjedringen er med få bevægelige dele, og i forhold til standardakslen har den kun et par ekstra smøresteder. Men ifølge montøren er det vigtigt at de smøres regelmæssigt for at minimere risikoen for slør.

Peter Christensen Holm, salgskonsulent hos HCP, er ikke i tvivl om, at udgiften til et automatisk centralsmøreanlæg til en traktor med frontlæsser er givet godt ud.

- Hyppig smøring af både frontlæsser og traktor giver en markant reduktion af sliddet i bøsninger og nagler. Når traktoren med centralsmøreanlæg skal sælges, er jeg sikker på, at man opnår en merpris for traktoren, der er noget højere end det centralsmøreanlægget har kostet, siger Peter Christensen Holm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kontroller bremser

Når kabinen kontrolleres, anbefaler John Jønsson, at der kastes et blik på koblingspedalen.

- Er den fuldstændig blankslidt, indikerer det, at den forrige ejer har anvendt koblingspedalen som fodhviler, og det har kørekoblingen ikke godt af. Både koblingen og traktorens bremser kontrolleres bedst ved en prøvetur på traktoren. Bremserne kan desuden kontrolleres, ved at se på håndbremsen. Er møtrikkerne på de bolte, som strammer håndbremsen op, skruet helt i bund, er der ikke meget bremsebelægning tilbage, siger John Jønsson.

Deutz-Fahr 6180 er med to udvendige løftecylindre, og er de i orden, skal liftarmene gå ned af sig selv, når liften sænkes.

- Gør de ikke det, er det tegn på, at der er vand i de to løftecylindre. Det danner rust i cylindrene og de skal derfor adskilles og renses, tilføjer John Jønsson.

Han anbefaler også at kontrollere, at kabineblæseren fungerer. I den brugte model er der to blæsere, der er monteret under sædet, og som det derfor tager nogle timer at udskifte. Et andet lille fif er at kontrollere varmeskjoldet omkring katalysatoren på højre side af traktoren. Skjoldet er i bunden monteret med en række små skruer, og det er vigtigt at de spændes efter, da det hurtigt får skjoldet til at revne, hvis de går løse.