Afgrødekommentar: Stigende konkurrence om varer fra eksportører sender rapsfrøene højere.

Soja- og rapsskrå oplever i øjeblikket kraftigt stigende priser i Kina, i takt med den eskalerende handelskrig med USA, hvilket øger risikoen for at forsyningerne af en række komponenter til animalsk foder strammer til. Januar 20 sojaskrå på Dalian børsen hoppede i går to procent i vejret, mens rapsskrå i Zhengzhou føjede 2,7 procent til noteringerne. Stigningerne kommer efter fredagens eskalering af handelskrigen, hvor Kina iværksatte et modtræk til USA og planlægger at indføre tariffer på amerikanske varer for yderligere 75 milliarder dollar. Der udover inkluderer tiltagene yderligere fem procent tariffer på amerikansk soja og 10 procent på amerikansk svinekød fra 1. september.

Det forværrede forhold reducerer også sandsynligheden for at Kina genoptager importen af rapsvariantencanola fra Canada, som Kina stoppede importen af efter en tvist om tilbageholdelsen af en leder fra den kinesiske teknologigigant.

Rapsfrøene på Matif indhentede i går på den baggrund noget af torsdagens og fredagens prisfald, på udsigten til at den europæiske rapsimport kan se frem til øgede konkurrence fra Kina, blandt nogle af de vigtige importnationer som Ukraine og Australien. Det betyder at priserne på ny danser omkring 380 ?/ton niveauet. Indledningsvist supporterede nye stigninger til palmeolien også rapsfrøene.

Palmeolie

For palmeolien har handelskrigen også sin indvirkning, grundet mulighederne for, at Kina kan vælge at søge mod substituerende vegetabilske olier for at dække deres behov, efter som lavere efterspørgsel på sojaskrå som proteinkilde til svinefoder, også betyder lavere crush af sojaolie. Derfor er der antagelser om, at handelskrigen kan supportere palmeolien med stigende eksport til Kina, og det kan være en af forklaringer bag springet i Malaysias palmeolieeksport i august, kombineret med en svagere ringgit, der også har ageret katalysator for højere priser på palmeolien. Palmeolien er her til morgen dog kommet under pres, på meldinger om at det indiske handelsministerium mandag anbefalede, at øge importafgifterne på malaysisk raffineret palmeolie med 5% for en periode på 180 dage, som et midlertidigt værn mod at beskytte indenlandske producenter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Majs/soja

Resultaterne fra Pro Farmer Crop Tour ydede i går en smule support til sojabønner og majsen, da estimaterne faldt lavere ud end USDA, og dermed en bekræftelse på markedets antagelser om, at USDA er en tand for optimistiske på nuværende tidspunkt. Nøglen og fokus fremadrettet bliver nu afgrødernes modenhed, samt konsekvenserne af den sene såning der øger risikoen for eventuelle følgeskader i tilfælde af tidlig frost. Forhold der meget vel kan tilføre de to afgrøder lidt risikopræmier de kommende par måneder.