Fredag den 30. august får Danish Pig Academy æren af at byde repræsentanter fra BRF velkommen.

BRF er en brasiliansk fødevareproducent og én af verdens største fødevareproducenter med over 30 produktmærker i sin portefølje. Blandt dem er Sadia, Perdigão, Qualy, Paty, Dánica og Bocatti, som bliver solgt i over 150 lande, fordelt på fem kontinenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besøget hos Danish Pig Academy er en del af BRF's officielle program i Danmark arrangeret af Landbrug & Fødevarer i samarbejde med Danmarks Eksportråd.

Temaet er salmonella

Formålet med besøget er at dele og forbedre egen viden ved at udforske temaet salmonella. Fokus ligger på produktionsprocesser i Danmark, og der vil blive informeret om de initiativer i det Danske Salmonella Program der er sat i værk for at opnå salmonellafri status i Danmark. I samme forbindelse ønsker de også at høre om løsninger til reduktion af salmonella i svineproduktion.

Danish Pig Academys medlemmer vil gerne være behjælpelige med at bidrage til emnet med deres viden og erfaring.

I løbet af dagen er der oplæg ved repræsentanter fra Aco Funki, BM Silo, Combigas, European Protein, Skov, Vilofoss, Washpower samt EKF Danmarks Exportkredit.