Det datokaos, der også i år har hersket på grund af vanskeligheder med at høste hovedafgrøder med MFO-efterafgrøder kan ikke overraske nogen. Problemerne blev forudsagt før reglen blev indført.

KOMMENTAR: Da den daværende Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i 2018 indførte kravet om høst af korn med MFO-efterafgrøder før 20. august, blev forslaget kraftigt kritiseret af blandt andet Maskinbladet, som lige fra forslaget blev kendt påpegede de sandsynlige udfordringer og skrev på lederplads, at "Reglen vil være umulig at efterleve ganske ofte i store dele af landet."

Læs Maskinbladets kritik her

Efterfølgende svarede daværende fødevareminister Esben Lunde Larsens på Maskinbladets kritik og gav EU skylden for reglen.

Læs hans svar her

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men umiddelbart efter kom Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz på banen og påviste, at reglen ikke kan tilskrives EU.

Læs hans indlæg her

Også på plantekongressen i 2018 tog formand Torben Hansen kraftigt afstand fra forslaget.

Læs hans kritik her

Og han uddybede kritikken af den umulige datoregel i et efterfølgende indlæg i Maskinbladet.

Læs hans indlæg her

Maskinbladet fulgte derefter op med endnu en kritik på lederplads.

Læs kritikken her

Absurd håndtering

Kritikken af den naturstridige datoregel har således været massiv, længe inden reglen overhovedet trådte i kraft. Og årets vejrmæssige udfordringer har bekræftet alle de kritiske forudsigelser.

På den baggrund er det absurd, at der ikke er givet en generel fristudsættelse, men at hver enkelt landmand har været nødt til at skrive individuelle ansøgninger om de vejrbetingede problemer. Har myndighederne mon så mange ressourcer, at individuel håndtering af formentlig et tusindtals henvendelser foretrækkes frem for en enkel og ubureaukratisk beslutning, der gælder alle med samme naturgivne udfordring?

Reglen og administration af den er ganske enkelt skandaløs.