At landbrugets pesticider er omdrejningspunktet for beskyttelsen af grundvandet, betegnes som både besynderligt og usagligt, mener Bæredygtig Landbrug.

Ændringen indebærer en obligatorisk kommunal vurdering af de boringsnære beskyttelsesområder, BNBO, og pligt til indberetning, skriver BL i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et høringssvar gør Bæredygtigt Landbrug opmærksom på, at der ud af de 133 boringer, der eksempelvis blev sløjfet i hele 2017, blot var tale om pesticidforurening i ét enkelt tilfælde. Det fremgår af Miljøstyrelsens egen opgørelse.

- Der er altså tale om sløjfning på grund af pesticider i 0,75 procent af tilfældene. Det virker derfor besynderligt og usagligt, at det bliver landbrugets brug af pesticider, der er omdrejningspunktet for beskyttelsen af grundvandet. Loven og den politiske tillægsaftale er et udtryk for politiske og følelsesmæssige holdninger uden fagligt belæg, skriver Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz i høringssvaret.

Chefjuristen gør også opmærksom på, at de foreslåede regler for BNBO udtrykker en mistillid til det nuværende system. Ikke mindst fordi kommunerne fremover vil blive kigget over skulderen af Miljø- og Fødevareministeriet, hvis det vurderes, at et givent område ikke kræver en ekstra indsats, men sjovt nok ikke, hvis vurderingen er, at der kræves en ekstra indsats.

- Hvis en kommune i dag vurderer, at der er fagligt grundlag for, at der nær en vandindvinding er behov for en særlig beskyttelse, kan kommunen allerede med de eksisterende regler gennemføre indgreb mod fuld erstatning, mener BL.

- Med andre ord er det nuværende system juridisk, administrativt og fagligt fuldt dækkende. Den foreslåede lovændring medfører alene forvirring og kan desuden ses som et udtryk for, at ministeriet ikke stoler på, at kommunerne lever op til deres ansvar, skriver Nikolaj Schulz.