Landmændene i det midt- og vestjyske - ligesom i resten af landet - har nu for alvor engageret sig i etableringen af de minivådområder, der skal reducere kvælstofudledningen fra landbruget.
Det fortæller oplandskonsulenterne hos rådgivningsfirmaet SAGRO, Karen V. Thomasen og Anne Robenhagen Ravnshøj, som har indsendt ansøgninger vedrørende 32 minivådområder, der tilsammen fylder cirka 23 hektar. Effekten vil ifølge deres beregninger være, at 17.278 kg kvælstof fjernes fra vandmiljøet.
Kommuner skal godkende
Kommunerne er nu i gang med at behandle ansøgningerne i forhold til vandløbsloven, VVM-screening med mere, sideløbende med at Landbrugsstyrelsen vurderer, om der kan gives tilsagn til projekterne. Ligeledes vurderer museerne, om der er risiko for, at der er fortidsminder på de udpegede lokaliteter. Hvis tidsplanen holder, er der mulighed for at få gravet de første anlæg i efteråret, vurderer konsulenterne.
De 32 projekter for minivådområder er resultatet i denne omgang. Allerede nu er der travlhed med vandprøveudtagning på yderligere cirka 35 potentielt egnede arealer til kommende projekter, som efter planen kan søge støtte til foråret.
Forfejlet kritik
Tidligere rejste daværende fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, ellers tvivl om, hvorvidt landbruget ad frivillighedens vej gjorde nok for at etablere minivådområder.
Nu viser det sig, at hundredvis af landmænd frivilligt tager landbrugsjord ud af drift og afbryder sine dræn. Det sker i så stort omfang, at fødevareminister Mogens Jensen nu roser indsatsen og endda afsætter yderligere 60 millioner kroner til minivådområder i 2019. Derved forventes det, at alle ansøgninger i 2019, der opfylder kravene, kan imødekommes.
