Svenningsen har luget ud i produktporteføljen ud fra devisen "less is more".

Der kommer mere fokus på blandt andet Kubota, Bobcat og flere øvrige mærker, når Svenningsen ved udgangen af 2019 stopper med at forhandle en række brands, herunder Jacobsen, Ransomes, E-Z-GO, og Cushman.

Bag disse mærker står Textron, som Svenningsens nu har opsagt samarbejdet med, men al service og support fortsætter dog uhindret frem til samarbejdets ophør d. 31. december 2019.

Ifølge administrerende direktør Kristian Refnov er frasorteringen af Textrons brands et nøje gennemtænkt led i strategien om at skabe rum til, at Svenningsens kan blive mere specialiseret, hvad angår de resterende brands.

Virksomheden har i stigende grad mærket markedets behov for specialisering, service og viden om kundernes daglige behov. Og det er den udvikling, som maskinleverandøren nu har taget konsekvensen af ved at lue ud i produktporteføljen ud fra devisen "less is more".

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mere fokuserede

- For at nå i mål med en ambition om at være verdensmester i at forhandle og servicere markedets mest efterspurgte brands kræves løbende optimering og strømlining af forretningen, siger Kristian Refnov.

- Vi bliver mødt med krav om stadig større professionalisme, hvad angår salg og service. Derudover fordrer vores kunders dagligdag et stigende behov for, at vi som leverandør stiller vores viden og knowhow til rådighed. Vi er ikke i tvivl om, at vi når bedst i mål med vores ambition, hvis vi strømliner vores forretning og bliver mere fokuserede - og dette skal afspejle sig i vores brandsortiment.

Et led i en større rejse

Selvom Svenningsens med egne ord længe har været kendt som dansk markedsleder, ser man ingen grund til at hvile på laurbærrene og vente på, at ambitionerne indfrier sig selv.

- Fokuseringen af vores portefølje udgør en del af en større rejse mod at reducere antallet af mærker, som vi håndterer. Vi vil gerne have flere tilfredse kunder, og gvis vi vil opnå det, må vi fokusere på at give dem bedre, hurtigere og mere professionel service.

Kristian Refnov pointerer samtidig, at kunder, der har købt produkter fra de opsagte brands, stadig har fuld ret til reklamation og service hos Svenningsens, indtil en ny importør er fundet til at overtage Textrons produktportefølje.

Kundernes behov

Blandt de mærker i sortimentet, som Svenningsens fremover vil sætte øget fokus på, er Kubota. Ifølge Kristian Refnov er det ikke uden grund, at Svenningsens længe har været dansk importør/forhandler af det japanske brand. Han fremhæver, at Kubota har været en af verdens førende traktorproducenter gennem årtier, og forbindes med kvalitet og holdbarhed.

- Kubota er blandt de foretrukne mærker inden for groundcare, takket være en meget høj produktkvalitet. Hvis vi ser på udlandet, er det tydeligt at Kubota også vækster i landbrugsbranchen, en udvikling vi også kan mærke. Vi har en klar ambition om at holde os på forkant med udviklingen i de enkelte kundesegmenter, så vi fortsat kan levere materiel og ydelser, der modsvarer behovet på bedrifterne, i kommunerne og hos entreprenøren. Landbruget går for eksempel i retning af mere efterspørgsel på maskiner, som kan performe på forskellige parametre. Derfor er det sund fornuft, at vi retter vores fokus mod brands som Kubota, siger Kristian Refnov.

Han fremhæver også Bobcat som et brand, der fremover skal dyrkes for at bringe Svenningsens endnu mere i front.