Lørdag fandt et uheld sted med en traktor og gyllevogn syd for Nørre Alslev på Falster.

En traktor med gyllevogn var røget af vejen. Traktoren væltede i forbindelse med uheldet, men gyllevognen stod forsat på hjulene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Meldingen hos Redning Danmark Toreby kom omkring klokken 17.00 lørdag eftermiddag.

- Rednings- og oprydningsarbejdet stod på indtil klokken cirka 23.00. Det var en større opgave at bugsere de store maskiner fra stedet da, de først skulle skilles fra hinanden og derefter skulle traktoren rejses, siger Anders Jalkiewicz, Redning Danmark Toreby.

- Chaufføren er ok, men selvfølgelig rystet, siger Anders Jalkiewicz.

Årsagen til ulykken er stadig ikke fastslået, men Anders Jalkiewicz formoder, at årsagen kan være et problem med hjulstyringen på gyllevognen.

Han vurderer desuden, at den cirka fire måneder gamle Fendt ikke kommer ud at køre igen.