Politiske varslinger om en forhøjelse af arveafgiften fik Storgaarden til at gennemføre generationsskiftet. Peter Kiær frygter for, hvad der vil ske med landbruget, hvis udmeldingerne bliver en realitet.

Det er ikke tørke eller regn i år, der ligger Peter Kiær fra Storgaarden ved Haslev på sinde.

Det er derimod den nye socialdemokratiske regerings varslinger om deres ønske om at forhøje arveafgiften.

Min frygt for fremtiden er, at vi ser at familielandbrugene dør ud, og at kapitalfonde eller pensionsselskaber eller udenlandske selskaber køber sig ind.

Peter Kiær, landmand.

For Socialdemokratiet har varslet, at de vil rulle den tidligere regerings lempelser af arveafgiften tilbage, og hæve den op til 30 procent for arv over tre millioner kroner. Det er ikke bare varm luft, det er faktisk en del af finansieringsløsningerne i det forståelsespapir, som Socialdemokratiet indgik med SF, De Radikale og Enhedslisten efter valget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og det er en af grundene til, at Peter Kiær og hans far har valgt at gennemføre generationsskiftet hen over sommeren.

- Vi har valgt at afslutte generationsskiftet hurtigst muligt nu. Det vil sige, at min fars andel overdrages til mig. Og det gør vi simpelthen, fordi den nye regering varsler, at gaveafgiften skal hæves helt op til 30 procent, siger Peter Kiær, der udtaler sig på egne vegne til Maskinbladet, men som også sidder i bestyrelsen for Bæredygtigt Landbrug.

Familielandbrug kan dø ud

Han er bekymret for den varslede forhøjelse af arveafgiften. Spørger man til, hvad en forhøjelse havde betydet for et generationsskifte på Storgaarden, er svaret klart:

- Det scenarie tør jeg slet ikke tænke på. Min far er 90 år, og døde han, mens jeg havde firmaet sammen med ham, så ville det blive ualmindeligt svært for mig at fortsætte med den afgift, siger Peter Kiær.

Konsekvenserne ved at forhøje arveafgiften kan være vidtgående, mener han. Det kan være ødelæggende for hele erhvervet.

- Min frygt for fremtiden er, at vi ser at familielandbrugene dør ud, og at kapitalfonde eller pensionsselskaber eller udenlandske selskaber køber sig ind, siger Peter Kiær.

Kan ramme kulturarv

Skulle det blive kapitalfonde, der kommer til at drive landbrugene, frygter han, at der går nogle værdier tabt.

- Det er uhyggeligt at forestille sig, at det bliver til to-tre store landbrug i Danmark drevet på fabriksagtige måder. Vi har nogle grundværdier og et sammenhold i Danmark, som bunder i andelstanken, som vi bør holde fast i. Hvis kapitalfonde skal drive landbruget, kan værdier, såsom dyrevelfærd gå tabt, for man vil drive bedrifterne med det ene fokus at tjene penge, siger han.

Desuden frygter han, at kulturarven vil uddø.

- Danmark er spækfyldt med pragtfulde herregårde og godser og fine kulturværdier, som danske landbrugsfamilier passer på og vedligeholder, og det kan jeg godt se for mig, at det vil en kapitalfond ikke på samme måde se værdi i at bevare, siger han.

Skiftet skete i flere etaper

For Storgaardens vedkommende har generationsskiftet været foretaget i flere etaper, som går helt tilbage til 1997, hvor Peter Kiær selv var færdiguddannet landmand og gerne ville være driftsleder. Men det var for stor en mundfuld for en ung nyuddannet landmand sidst i 20'erne, at overtage en ejendom, der var 100 millioner kroner værd. Derfor lavede familien virksomheden om til et I/S-selskab.

Anden etape i generationsskiftet skete i 2009, hvor Peter Kiær købte sin far ud af virksomheden og i stedet oprettede to Aps-selskaber, hvoraf faderen kom med i det ene.

- Jeg kunne jo kun købe min far ud i kraft af, at jeg havde en egenkapital fra da vi startede tilbage i 1997. Vi startede partnerskabet omkring svineproduktionen udelukkende, og det gav mulighed for, jeg kunne investere og udvikle mig. Det havde været meget svært, hvis jeg ikke havde haft min fars hjælp, fortæller Peter Kiær.

Afviklingsplan er vigtig

Nogle vil måske kalde Peter Kiær og hans familie meget forudsigende, men ikke desto mindre opfordrer han til, at man lægger en plan for generationsskiftet.

- Fra det sekund man sætter sig og laver en businessplan for sin ejendom, bør man tænke over, hvordan man afvikler den. Ligesom man laver udvikling af sin ejendom, skal man også lave en plan for afviklingen, - også selvom man er 40 år gammel, siger han.

Han håber, at politikerne vil være lydhøre overfor den bekymring, som mange landmænd står med.

- Det er meget vigtigt, at politikerne lytter til de udfordringer, der er i det her primære erhverv. Det er virkelig min bøn. Der kommer ikke til at ske de her generationsskifter, og familielandbrugene uddør, hvis de sætter arveafgiften op, siger han og tilføjer et råd til sine kolleger:

- Jeg vil råde landmændene til at råbe op og fortælle om de udfordringer, man har i hverdagen. Gå politikerne i møde, så de får en idé om, hvad det er, vi vil, siger han.