- Vi mener, det er en utrolig dårlig idé. Det er virkelig det sidste, som dansk erhvervsliv og landbruget har brug for.

Sådan siger erhvervspolitisk chef Morten Holm Østergaard fra Landbrug og Fødevarer om den forhøjelse arveafgiften på op til 30 procent på arv over tre millioner kroner, som Socialdemokratiet har varslet både i deres udmeldinger før valget og i det forståelsespapir, som danner grundlag for regeringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skaber kapitaldræn

På vegne af medlemmerne er Landbrug og Fødevarer bekymret over varslingen.

- Vi ved, at mange danske fødevarevirksomheder står overfor at skulle generationsskifte de næste 10 år, og når man så vil beskatte det så kraftigt, risikerer man, at nogle virksomheder bliver generationsskiftet med et for tyndt kapitalgrundlag. Så er de ikke solide nok og kan gå konkurs ved eksempelvis ved en dårlig høst, forklarer Morten Holm Østergaard.

Men det er ikke den eneste måde en højere afgift vil ramme på, ifølge Landbrug og Fødevarer. For det vil helt naturligt smitte af på investeringerne.

- Med en forhøjelse af afgiften vil det skabe et kæmpe kapitaldræn hos virksomhederne, hvilket gør, at nødvendige investeringer i fremtidssikring af bedriften eller investeringer i den grønne omstilling bliver ædt op af afgifter, siger Morten Holm Østergaard.

Lokalområder kan miste jobs

Ligesådan spår Landbrug og Fødevarer, at en forhøjelse af afgiften kan få konsekvenser for arbejdspladser og lokalsamfund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når landbrug lukker, så betyder det, at vi mister et råvaregrundlag, og dermed også en nedgang i produktionen, og det kan betyde, at man må skære ned i arbejdspladser på slagterierne, på mejerier og så videre, siger Morten Holm Østergaard og fortsætter:

- Det har flere konsekvenser end blot for landmændene. For et lokalområde kan det betyde, at mange arbejdspladser bortfalder, lyder det.

Værdier ligger i maskiner

En højere beskatning på arveafgift vil ramme bredt i erhvervslivet, men vil især ramme landbruget hårdt. Forklaringen skal findes i den måde, man har bundet sine værdier i landbruget, og det er der manglende forståelse overfor, mener Landbrug og Fødevarer.

- Det som mange politikere desværre ikke forstår er, at der ikke står poser med penge i danske landbrug, der kan betale for bo- og gaveafgiften. Bedrifternes værdier er bundet i maskiner, bygning og jord. Hvis der skal betales bo- og gaveafgift bliver man derfor nødt til at bortsælge eller belåne disse dele af virksomheden, siger Morten Holm Østergaard og fortsætter:

- Det efterlader nogle amputerede virksomheder. Man kan jo ikke umiddelbart køre videre, hvis man er blevet nødt til at sælge et eller to af maskinens hjul, selvom det kun udgør en mindre del af maskinens samlede værdi, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Råb politikerne op

Det er svært for Landbrug og Fødevarer, at give medlemmerne ét konkret råd i denne her forbindelse, for alt afhænger af den enkelte bedrift, understreger Morten Holm Østergaard. Men han vil under alle omstændigheder råde til, at man tager varslingen alvorligt.

- Hvis man står overfor at skulle generationsskifte inden for de næste par år, så vil jeg råde til, at man får en god snak med sin rådgiver om, hvad der giver mening for ens bedrift, siger han.

Hos Landbrug og Fødevarer arbejder man på at få skabt fokus hos politikerne på de problemstillinger, der vil være ved at forhøje arveafgiften. Det samme råder man medlemmerne til.

- Udover det vi allerede gør hos Landbrug og Fødevarer med at skabe fokus på det her politisk, så vil vi opfordre til, at man tager en snak med sin lokale folketingspolitiker om de problematikker, man vil møde ved denne her forhøjelse af afgiften, siger Morten Holm Østergaard.