Mere end 120 års grovvare- og landbrugshistorie fortælles i en ny bog, som DLG har udgivet i anledning af koncernens formelle 50 års jubilæum.
Koncernen blev grundlagt 1. maj 1969 ved en fusion af en række lokale andelsgrovvareforretninger, som i mange tilfælde havde en lang og stolt historie bag sig.
Målet var en effektivisering af andels-grovvarehandlen gennem øget samarbejde mellem lokalforeninger og de såkaldte hovedforeninger - og også mellem hovedforeningerne.
Bogens første sider er dog helliget det lange historiske perspektiv fra 1898, men lægger særligt vægt på at fortælle om de afgørende begivenheder, der førte frem til dannelsen af DLG i 1969 og et rids over udviklingen siden dengang.
Smertensbarnet Kongskilde
Jubilæumsbogen beskæftiger sig særligt med udviklingen fra 1994, hvor koncernen i de efterfølgende år syvdoblede omsætningen og frem til 2013 forfulgte en konglomeratstrategi for siden da i højere grad at satse på kerneforretningen gennem frasalg af en række virksomheder, som eksempelvis smertensbarnet Kongskilde.
Netop Kongskilde fremhæves ligefrem som et eksempel på konglomeratstrategiens bagside.
DLG havde siden 1989 været aktionær i Kongskilde Industries og overtog yderligere aktier i forbindelse med en finansiel rekonstruktion i 2003. Fra 2007 blev DLG majoritetsejer i Kongskilde Industries, og da JF-Stoll fik store økonomiske vanskeligheder, blev denne virksomhed en del af Kongskilde.
I bogen beskrives, hvordan idéen med fusionen var, at DLG skulle være landmandens totalleverandør og derfor også skulle tilbyde landbrugsmaskiner og kornanlæg.
Manglede kompetencer
- Udfordringen var, at DLG som udgangspunkt ikke besad særlige kompetencer inden for produktion af landbrugsmaskiner. Så selvom der blev foretaget en turnaround i Kongskilde i midten af 2000-tallet, udviklede virksomheden med tiden sig til at blive DLG-koncernens største smertensbarn, står der i bogen.
Den skæve udvikling forklares i bogen med, at en række uheldige faktorer kom til at spille ind.
- Markedet for landbrugsmaskiner kollapsede i årene efter den økonomiske krise i 2008, og de forventede synergier mellem Kongskilde og den øvrige koncern blev ikke opnået, konkluderer bogen.
Samtidig erkender DLG i bogen, at Kongskildes produktpalette ikke blev udviklet tilstrækkeligt til at kunne konkurrere med kapitalstærke udenlandske konkurrenter, hvilket forringede konkurrencekraften markant.
Nedskrev en halv milliard
Konklusionen i jubilæumsbogen er, at Kongskilde i årene 2013 til 2016 repræsenterede DLG-koncernens største økonomiske udfordring og blandt andet resulterede i en nedskrivning på en halv milliard kroner i 2014-regnskabet foruden en betydelig belastning af koncernens ressourcer og ledelseskraft. Udfordringerne stod på frem til 2017, da CNH købte en stor del af Kongskilde, og i 2018 blev den sidste del af Kongskilde solgt fra til en kapitalfond.
Korte kapitler
Jubilæumsbogen beskæftiger sig selvfølgelig med meget andet end udfordringerne med Kongskilde, som trods alt kun fylder lidt mere end en halv side i den 144 sider store bog.
Hovedparten af bogen beskæftiger sig med de mange aktiviteter, som karakteriserer DLG efter frasalg af de virksomheder, som strittede i for mange forskellige retninger.
Og der er interviews med kunder og nøglepersoner.
Hele bogen er skrevet i forholdsvis korte kapitler, der kan læses uafhængigt af hinanden, og bogen giver med sine mange illustrationer et hurtigt overblik over DLG-koncernens trods alt mangeartede forretningsområder og aktiviteter.
