Klimaet stod højt på dagsordenen i valgkampen. Klimaet fylder meget i den nye regerings programerklæringer. Og selv den afgående regering lancerede den ene klimaplan efter den anden.

Børn taler om klima og frygter jordens undergang, og de betragtes næsten som helte, når de kræver handling - uden at handling er defineret nærmere. Det handler vist mest om at spise lidt mindre kød og flyve lidt mindre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I sådan en halvhysterisk atmosfære er det måske ikke så underligt, at selv fornuftige mennesker også tænker i klima-tiltag og måske endda forsøger at ride med på bølgen - måske endda skamride bølgen, fordi der kan være udsigt til kommerciel gevinst.

Både Landbrug & Fødevarer og store virksomheder som Arla og Danish Crown har forkromede klimaplaner. Og det er selvfølgelig helt fint, så længe det er håndterbart og realistiske planer, der arbejdes med. Og der kan udmærket være en kommerciel idé med sådanne tiltag.

Men når Arla ønsker at differentiere mælkeprisen ud fra mælkeproducenternes klimaaftryk, bevæger Arla sig ud på et skråplan, for dertil er klimavenlig drift et alt for diffust og upræcist mål.

Det er derfor forståeligt, at Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter siger fra over for Arlas plan, som foreningens formand kalder et angreb på andelstanken, hvor en kerneværdi er, at alle skal have samme pris for mælk af samme kvalitet. Men når Arla barsler med en vifte af forskellige tillæg eller fradrag for mere eller mindre konkrete klimatiltag, der intet betyder for mælkens kvalitet, har Kjartan Poulsen helt ret i, at Arla dermed punkterer det andelsretlige krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Ikke mindst fordi klimatiltag reelt ikke kan måles og vejes, men vil blive skønsmæssige tillæg for dit og dat.

Men klimadagsordenen har også en række langt alvorligere konsekvenser end blot kommerciel skamridning. Det er langt alvorligere, at klimadagsordenen har en tendens til at tilsidesætte almindelig anstændighed og demokratiske spilleregler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har set flere forslag om totalitære overgreb, der er lanceret som nødvendige af hensyn til klimaet. Eksempelvis har professor Jørgen E. Olesen for ikke så længe siden været fremme med et forslag om at indføre étbarnspolitik, som vi ellers kun kender fra det kommunistiske Kina. Og senest har han foreslået, at det skal være muligt at ekspropriere lavbundsjorde for at tage dem ud af almindelig landbrugsdrift. Klimahensyn skal med andre ord kunne overtrumfe vores frihedsrettigheder og den grundlovssikrede ejendomsret.