sonsoreret-indhold

Som foder til grise er den dermed endnu mere attraktiv.

I KWS har vi regnet på hybridrugs klimaprofil, og sammenlignet den med blandt andet foderhvede. Ved dyrkning af hybridrug, 'sparer' afgrøden det omliggende samfund for 22 kg CO2 pr ton dyrket hybridrug i forhold til dyrkning af foderhvede - korrigeret for danske forhold og proteinniveauer. Tyske forsøg viser, at der skal 1,96 kg N til at producere 100 kg tørstof i hybridrug og 2,21 kg N til at producere 100 kg tørstof i foderhvede. Hybridrug er altså ca. 20 procent mere effektiv til at udnytte kvælstof sammenlignet med hvede til foder.

Til beregningen af de 22 kg CO2 har vi anvendt den internationalt anerkendt omregningsfaktor: 1 kg N har en klimabelastning på 8,6566 CO2 eq. kg/kg.

Yderligere besparelser i form af færre overkørsler, via mindre forbrug af svampe og insektmidler i forhold til hvede er ikke medregnet i besparelsen på de 22 kg CO2 pr ton dyrket hybridrug, så i den reelle klimaprofil skal dette altså lægges til, hvorfor fordelen ved hybridrug bliver endnu større.

100.000 ha hybridrug høst 2019 ender i foderproduktionen

Hvor stor en CO2 besparelse får vi på ca. 100.000 ha hybridrug til foder? Hvis vi regner med at gennemsnitsudbyttet er 7 tons hybridrug/ha så bliver der produceret 700.000 tons hybridrug til foder i 2019.

Klimagevinsten ved at producere hybridrug i forhold til foderhvede med samme udbytte bliver dermed 15,4 mio. kg CO2, som spares i markens balance og altså er en direkte reduktion af landbrugets klimaaftryk. En fremtidig forøgelse af arealet med hybridrug til foder på op til fx 250.000 ha (1.750.000 tons rug til foder) i Danmark, vil således reducere klimaaftrykket med yderligere 23,1 mio. kg CO2 ? og altså øge den samlede gevinst til 38,5 mio. kg CO2 - for kvælstofdelen alene. Hertil kommer de færre overkørsler og et lavere dieselforbrug.

Det er bevist - hybridrug er godt at fodre grise med

Er det realistisk at anvende 1.750.000 tons Hybridrug til foder af grise, kyllinger, høns og køer? Ja, det er det muligt. I 2018 er der brugt 2.765.000 tons hvede til foder1og 479.000 tons rug*). Det betyder, at ca. 45 % af det hvede der i dag bliver produceret skal byttes ud med rug.

Ny forskning dokumenterer, at hybridrug er godt foder til grise, og den nyeste viden omkring hybridrug**) viser endda, at fibre (arabinoxylaner) og sukre (fruktaner) er værdifulde ingredienser, når vi også værdisætter grisenes sundhed og velvære.

Fodring med hybridrug er et plus for grisene

Internationale fodringsforsøg har gennem de seneste år vist, at der i overvejende grad er fordele ved at inddrage traditionel hybridrug i foderplanerne til slagtesvin og søer. Rugs indhold af fibre og sukker har tidligere været et problem, mest fordi det hang sammen med et lavere proteinindhold (ca. 1,0 - 1,5 %) i kernen sammenlignet med hvede. Tyske forsøg i forbindelse med projektet 6R1 fra University of Veterinary Medicine Hannover har igennem 2018 og 2019 kunnet fremvise virkelig positive resultater, når der fodres med traditionel rug, se figur 1.

Fibre og sukre er positive

I moderne svinefodring regnes de gode fibre og sukre i rug som positive dele af foderrationen, da fokus nu rettes mere mod andre parametre end lige protein- og energiindholdet. Rugens fibre og sukre fordøjes af grisene i tyktarmen, og fibrene (arabinoxylanerne) og sukrene (fruktanerne) bliver her omsat til den energiholdige syre - smørsyre, der optages via grisenes blod, og her blandt andet er med til at stabilisere blodsukkeret, ligesom hos os mennesker. Et stabilt blodsukker hos grisene giver blandt andet roligere grise, med de positive følger det nu engang.

Hybridrugens fibre og sukre har positiv effekt på forekomsten af salmonella og hangriselugt (skatol)

Ved fordøjelsen af fibre og sukre i grisens tyktarm dannes der primært smørsyre, og ved høje niveauer af smørsyre i tyktarmen sker der en nedregulering af invasions-gener i salmonella og forekomsten af salmonella reduceres væsentligt1. Det er også blevet bevist, at forekomsten af 'ornelugt' blandt hangrise i Tyskland er reduceret. Denne reduktion sker fordi fibre - her polyfructaner (inulin) - har den mest dæmpende effekt mod skatol, der er stoffet, der giver hangrisen 'ornelugt'.

Hos en tysk hangriseproducent blev antallet af hangrise med 'ornelugt' således reduceret til tæt på nul ved fodring med 40 % hybridrug af kornandelen i foderblandingen2.

Kilder:

1) Danmarks Statistik 2018

2) Se mere