Debat: Bæredygtigt Landbrug glæder sig til samarbejdet med de nye ministre.

Velkommen til ministrene i den nye socialdemokratiske regering ? specielt velkommen til Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen samt Miljøminister Lea Wermelin.Dansk landbrug forventer meget af jer.

Dansk Landbrug har meget at tilbyde jer. Vi glæder os til samarbejdet.

Det er Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, der repræsenterer halvdelen af Danmarks landbrugsjord, som arbejder for at fremme en bæredygtig intensiveret landbrugsproduktion ? alt til gavn for klimaet, miljøet, naturen og produktionen.

Det kræver samarbejde med en progressiv regering, der vil handle på den nyeste videnskabelige viden. Det kræver nytænkning og moderne landbrugsdrift, ikke blot reduktion af muligheder, rammevilkår og råderum.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er til gavn for klima-regnskabet, at muligheden for et stort CO2 optag i landbrugets afgrøder og jord støttes mest muligt. Det kræver gødning, så afgrøderne trives og der opbygges humus i jorden. Det giver ikke øget udledning til miljøet. Dette bevises i de seneste Novana-rapporter fra Århus Universitet, selvom nogle forskere, der udtaler sig udenfor deres eget forskningsområde, prøver at misinformere om tallene.

Det er intensiveret bæredygtigt landbrug, der giver mest plads til naturen uden at skade miljøet. Det vil, bortset fra enkelte lavbundsjorde, ikke gavne hverken miljø eller klima at tage landbrugsjord ud af produktion. Det vil derimod skade produktionen og dermed landets indtægter.

Det kan godt være I ikke betragter en hvedemark som natur. Men det vilde liv på marken og i høj grad under denne trives. Vilde dyr bruger marken som korridorer, fugle yngler på marken, insekter fouragerer og livet under jorden med orme, biller og meget mere giver liv og luft til planternes rødder. Et moderne, bæredygtigt, intensivt landbrug arbejder med miljøet og for naturen.

Det er på dette grundlag I som ministre kan arbejde for den moderne landbrugsdrift med alle dens plusser for natur, miljø og klima ? samt for de 166 milliarder kroner i eksportindtægter et sådant landbrug skaffede sidste år. Et frugtbart samarbejde kan gavne det niveau. Den indkomst, der primært stammer fra det bæredygtigt, intensiverede landbrug ? også kaldet konventionelt landbrug, kan I og jeres ministerkollegaer vel sagtens finde anvendelse for.