Det er mange år siden, der første gang blev talt om at lave restriktioner for landbrugets brug af kvælstof. Der var forslag om at måle, så man vidste hvor der skulle sættes ind. Men hurtigt bredte sig en frygt: hvis vi måler, så finder man ud af, at der er et okkerproblem i det midt-vestjyske landbrug. Sådan begyndte kvælstof-modelhelvede af ren og skær frygt for virkeligheden. Og fagligheden forsvandt.

Hvis der var og er et okkerproblem, skal der jo tages fat på det. En politisk studehandel kan ikke ændre på naturlovene og hvis man ikke reagere fagligt korrekt på virkeligheden, skaber det problemer. Ufaglighedens metode blev knæsat dengang. Fagligheden blev trådt under fode, og man har siden vandplan for vandplan bevæget sig længere og længere væk fra virkeligheden til stor skade for både landbrug og miljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fordi kvægbruget var stærkere end svindbruget kom der skrappere arealkrav for svineproduktionen og kvægbruget fik en undtagelsesregel. Samtidig blev majsen fredet ? selvom alle ved det er den mest problematiske afgrøde i kvælstofsammenhæng.

Hvad med fagligheden?

Landbrugspakken skabte en vis balance. Her kom fagligheden nemlig til orde. Det blev en enlig svale. Nu arbejdes der med restriktioner overfor landbruget i vandindvindingsområder de såkaldte BNBO'er. Igen ses bort fra fagligheden. Lossepladser, spildevandsanlæg og stærkt befærdede veje med vintersaltning indenfor området får lov at fortsætte uden restriktioner.

Den ny regering arbejder med et forståelsespapir omkring landbrugspolitikken. Også her føres linjen videre ? fagligheden mangler, men heller ikke denne gang vil naturlovene reagere på politiske studehandler. Reguleringer skal bygge på virkelighed og faglighed, hvis vi fortsat skal passe på miljøet og have et dansk landbrug. De to ting hænger sammen.

Hvornår mon der kan skabes en faglig forståelse for det?