Verdenens befolkning stiger og der er et hastigt stigende fokus på fødevarer og disses kvalitet. Dette sker samtidigt med et øget fokus på det globale miljø aftryk. Dette vil i fremtiden have stor indvirkning på landbruget og den måde vi frembringer fødevarer på, skriver Hardi i en pressemeddelelse.

Med udgangspunkt i dette har Hardis ejere Exel Industries taget en strategisk beslutning om yderligere at styrke gruppens kompetencecentre for derigennem at fokusere i endnu højere grad på udviklingen og innovation af præcisionssprøjteudstyr til fremtidens landbrug. Samtidigt vil en reorganisation af antallet af gruppens produktionsenheder og en simplificering af distributionen ved at tilbyde færre varemærker finde sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som del af denne strategi vil Hardi samle gruppens kompetencecenter samt produktion af Trailer og Liftmonterede marksprøjter på fabrikken i Nr. Alslev i Danmark, samle gruppens kompetence centre og produktion af Selvkørende sprøjter på Hardis franske fabrik i Beauranville, Frankrig og samle kompetencen og produktionen af Tågesprøjter til vin og frugttræer på den Franske fabrik i Epernay.

Som følge af ovennævnte vil produktionen på Hardis fabrik i Noyers-Saint-Martin, Frankrig gradvist blive overflyttet til vor anden fabrik i Beaurainville i Frankrig og derefter lukket. Produktionen på Hardis fabrik i Spanien vil ligeledes gradvist blive overflyttet og Ilemo/Hardi i Lerida Spanien vil fremover udelukkende fungere som salg, marketing og distributionscenter.

Hardi gruppens 3 stærke brands (Hardi, Evrard og Matrot) vil fortætte uændret og markedsføres gennem den nuværende veletablerede distribution.