Maskinbladet skrev for nylig, at landbrugstoppen har sat den lokale rådgivning under pres og beskrev, hvordan organisationernes og andelsselskabernes folkevalgte topfolk har lukket op for deres tanker om markante ændringer af rådgivningsstrukturen. På lederplads blev det beskrevet under overskriften "topstyret angreb".
Den udlægning mener Sven Agergaard giver et helt forkert billede af den proces og den debat, som er i gang for at fremtidssikre rådgivningen.
Han er formand for Herning-Ikast Landboforening og næstformand i en af landets store rådgivningsvirksomheder, Sagro.
- Det er vigtigt for mig at sige, at det i høj grad er en proces, som også foregår nedefra. Det er en debat, der har været på dagsordenen i flere år, og der er nedsat en arbejdsgruppe, hvor der også er repræsentanter for den lokale rådgivning, siger han.
Også lokalt ønske
Ifølge Sven Agergaard er der er mange organisationsfolk i det lokale led, som kan se, at der er ting, som kan gøres smartere og mere effektivt ved at samarbejde.
- Der er selvfølgelig også nogle, der synes, at rådgivningen er god, som den er nu. Og det er på mange måder også rigtigt, men vi er andre, der føler en forpligtelse til at handle, så vi også har den bedste rådgivning om fem år, begrunder Sven Agergaard sin involvering i debatten om fremtidens rådgivningsstruktur.
Han medgiver dog, at der har været mange fra landbrugstoppen på banen i de seneste uger.
- Vi lokale har måske ikke råbt højt nok i den her proces. Martin Merrild har sagt, at han ikke ville blande sig, men han føler utvivlsomt, at han er nødt til at sikre, at der sker noget, når nu processen er sat i gang, siger Sven Agergaard.
Kender ikke svaret
Selvom Sven Agergaard nu melder sig på banen i debatten, understreger han, at han ikke kender svaret på, hvordan den ideelle rådgivningsstruktur skal se ud.
Men han mener, at der er kommet gode ting op i debatten.
- Det er godt at få snakket. Jeg troede, jeg kendte svaret for et år siden, men udviklingen går meget stærkt, så i dag ser jeg anderledes på det. Vi er nødt til at samarbejde yderligere, og for eksempel er mink og kyllinger ude af DLBR-systemet. Det samme kan give mening med kvæg og svin. Det vigtige er, at vi skal have viden ud at virke, siger Sven Agergaard.
Han stiller sig også skeptisk over for tankegangen, at ethvert rådgivningsselskab skal have alle tilbud på hylderne.
- Vi slås for meget med hinanden, og hvis man siger, at vi skal selv kunne det hele, skal man huske, at det koster meget at uddanne en medarbejder til at blive specialist, og det tager tid, før der er er oparbejdet rutine. Man er sårbar med kun en eller to medarbejder til et fagligt speciale. Og en enkelt medarbejder eller to på et område er for lidt til at sikre et fagligt miljø. Vi kan selvfølgelig trække på hinandens kompetencer i forskellige rådgivningsselskaber, men hvem skal så betale regningen for uddannelsen af specialisterne, spørger Sven Agergaard.
Målet er forbedringer
- Det er vigtigt at understreger, at debatten om ændringer ikke handler om omkostninger, men i høj grad om at gøre rådgivningen bedre. Men det er klart, at der også vil være synergier, som på sigt vil give besparelser, siger Sven Agergaard.
Og ifølge Svend Agergaard er der altid noget at forbedre.
- Der er også områder, hvor vi i Sagro er for tynde i vores tilbud, siger han.
Sagro er ellers en af landets store rådgivningsvirksomheder, der har godt tre år på bagen og er resultatet af flere fusioner og tilpasninger gennem en længere årrække.
- Sagro er stor - og bliver stærkere med samarbejde, så der er arbejdsro til at gøre indsatsen bedre frem for at bruge energien på at slås, siger Sven Agergaard.
Han mener, at det lige nu går godt nok, men at det er ikke godt nok i det lange løb.
- Nogen har valgt mig. Og jeg er forpligtet til at handle. Det er selvfølgelig lettere at undlade fusioner, for der er meget besvær ved sådan en proces. Men vi er ikke sat i verden for kun at gå efter de letteste løsninger, siger Sven Agergaard.
Han er udmærket klar over, at det ikke er alle, som synes lige godt om større enheder.
- Der er især mange ældre landmænd, der sætter pris på at komme hos den lokale rådgivning, mens de unger er ligeglade med, om der er et lokalt tilbud, siger han.
Lokale forskelle
Sven Agergaard er klar over, at det ikke er let at lave store ændringer i rådgivningssystemet, fordi der er store lokale forskelle.
Alene beslutningsprocesserne kan gøre det kompliceret.
- Samarbejde eller sammenlægninger skal nogle steder besluttes på generalforsamlinger, mens den slags spørgsmål andre steder ikke skal forbi en generalforsamling, fortæller han.
Han er også opmærksom på, at der kan involveres for mange i et konkret samarbejde.
Det er ikke nødvendigvis godt, at mange er sammen om noget, for så kan der mistes engagement og ejerskabsfølelse, og der kan foregå en masse suboptimering, hvis man ikke har en fælles bundlinje, siger han.
Ifølge Sven Agergaard er det på nogle områder inden for rådgivningen helt nødvendigt med større enheder - også fordi udvikling koster mange penge - særligt når det drejer sig om specielle ting.
- Jeg er for eksempel bange for regnskabssystemet Ø90. Det er udviklet, og det har kostet mange penge, så derfor skal der så mange som muligt på. Dette r også vigtigt for at sikre fortsat udvikling af systemet, så vi ikke overhales af banker eller andre, for så kommer vi i lommen på dem - mere end vi allerede er, mener Sven Agergaard.
Han ser, at udviklingen foregår så hurtigt, at der kommer til at ske store ændringer i de næste år.
- Meget af det, vi gør i dag, gør vi ikke om fem år, forudser han.
